Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny type hæveautomatsvindel

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tor, 17/05/2018 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Hvis nogle lige finder en 50’er for næsen af dig og siger, at det vist er din, skal du ikke bare bukke dig ned og samle den op.

Politiet advarer om et fupnummer, som går ud på at distrahere folk, der er ved at hæve i en pengeautomat.

To sydamerikanske mænd i alderen 45 og 50 år er blevet anholdt i Lorca, sigtet for bedrageri og for at tilhøre en kriminel gruppe.

Tyvene udser deres ofre som er i færd med at hæve penge i en pengeautomat. Som regel er det ældre mennesker, de anser for de letteste ofre.

Netop som ofret skal til at tage sedlerne ud af hæveautomaten, dukker en af tyvene op og smider en seddel på jorden ved kunden. 

Napper kode og kort

Den anden har stået lige i nærheden og kopieret kundens PIN-kode.

Når offeret bliver gjort opmærksom på, at han har “tabt” en seddel og bøjer sig ned for at tage den, trykker en af tyvene på annuller-knappen. 

Det får nemlig automaten til at sende kortet ud af maskinen.

Inden kunden når at finde ud af hvad der sker, er gerningsmændene væk med både kort og PIN-kode. I mange tilfælde når de at hæve større beløb, inden offeret får kortet spærret.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.