Nye indrejseregler for danskere

PrintPrint Share this
FLY & CORONA: Fra weekenden bliver det noget lettere at være rejsende fra Danmark til Spanien. I øvrigt også fra Norge.

Danskerne har bevist, at de kan. På relativt kort tid er smittetallene styrtdykket, og det betyder nu, at Danmark bliver fjernet fra Spaniens “røde liste”.

 

Siden mandag 23. november har Spanien bedt internationale rejsende fra en række lande med højt smittetal, hvis endelige destination var Spanien, om en negativ PCR-test, der var højst 72 timer ved ankomst. 

 

Listen over disse “røde” lande bliver opdateret hver anden uge, og i går kom den, der gælder fra den 22. februar og frem til og med den 7. marts. Se listen her

 

Og for første gang er Danmark ikke på listen. 

 

Fra på lørdag ophæver de spanske myndigheder dermed kravet om negativ PCR-test til danskere ved indrejse i landet netop grundet de lave smittetal.

 

Der er dog ingen, der forhindrer dig i at lade dig teste alligevel. Det er jo trods alt relativt simpelt og - ikke mindst - gratis i Danmark. Hvis ikke er det nok en god idé at tjekke med flyselskabet, inden man bevæger sig i lufthavnen uden test. Vi har før set, at ændringer af regler ikke lige bliver kommunikeret videre til alle. 

 

Noget, der ikke ændrer sig i forhold til smittetal, er den såkaldte ‘passenger locator form’, SpTh. Den skal man stadig udfylde, og det kan du læse mere om her.

 

Vores norske broderfolk slipper ligesom os nu også for at fremvise en test, mens både Sverige og Tyskland fortsat afkræves negativ test. 

 

Ingen ændringer den anden vej

Men for lige at slå det helt fast med syvtommersøm: Det her handler om de spanske myndigheder og ikke de danske. 

 

Med andre ord skal man stadig fremvise en højst 24-timer gammel PCR- eller antigentest, når man går ombord på et fly til Danmark og igen testes ved landing og i isolation i 10 dage, der kan afbrydes ved negativ PCR-test tidligst på fjerdedagen. 

 

De regler fortsætter og er indtil videre gældende indtil den 28. februar.

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

Tidligere Viden & Hygge


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software