Nyt om familie dræbt i ulykke
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 31/08/2016 - 11:31
Fly & trafik
TRAFIK: Udenlandsk familie blev dræbt i trafikuheld efter sammenstød med varevogn. Nu undersøger politiet, om bilisten blev blændet af solen.
Igår kunne Spanien i dag melde om en tysk familie dræbt på stedet i et trafikuheld i Son Serra de Marina på Mallorca. Nu er der udvikling i sagen.
Det skriver Diariodemallorca.es.
Familien, der var på ferie på Mallorca, havde lejet en Volkswagen Polo og boede på et hotel i Santanyi.
Men ferie sluttede brat, da den tyske familie kørte ind i den modsatte bane, hvor en varevogn kom mod dem. De to køretøjer kolliderede, og familien døde på stedet.
Føreren af varevognen slap fra ulykken med kun få skrammer. Politiet testede manden for brug af narkotika eller alkohol, men alle prøver kom tilbage negativt.
Blændet
Ulykken fandt sted på en meget lige strækning med god sigtbarhed, hvor en kollision ikke er sandsynlig.
Derfor undrer det politiet, hvorfor familien kørte til venstre ind i varevognens vognbane, og de undersøger nu, om solen kan have blændet den tyske familiefar, der kørte bilen.
Vejen var efterfølgende lukket for trafik i flere timer, mens brandfolk fik fjernet bilerne efter ulykken.
Trafikuheldet er det mest alvorlige på Mallorca i 19 år.
Kan måske også interessere dig
Slut med skjulte gebyrer
EU vedtager nye og klare regler for flyrejsende.
Kvindelige kunstnere overtager magten i Madrid
Gratis kunstoplevelse i historiske rammer.
Kløften her kan nydes både fra land og vand - eller fra sofaen ...
VIDEO: Driv lydløst på spejlblankt vand mellem høje klippesider i Catalonien - eller gå på bjergvæggen højt oppe.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















