Tid til nyt pas?
Skrevet af Redaktionen, ons, 15/11/2017 - 11:22

Samfund og Politik
REJSER: Hvis du er på Mallorca og skal have fornyet dit pas, så spar dig selv for bøvl og bestil tid nu.
Nu får du snart mulighed for at få fornyet dit pas på Mallorca. Det vil sige, at du slipper for at rejse til Danmark, ambassaden i Madrid eller konsulatet i Málaga.
22. og 23. november 2017 er der biometrikuffert på konsulatet i Palma de Mallorca. Det oplyser det danske Udenrigsministerium.
Christian Secher fra Danmarks ambassade bekræfter for Spanien i Dag, at fornyelsen foregår som beskrevet herunder.
Pasfornyelsen foregår med tidsbestilling. Gebyret på 128 euro skal indbetales på forhånd. Husk at medbringe kvittering for betalingen.
Derudover skal du medbringe dit gamle pas og pasansøgningsskemaet udfyldt i to kopier.
Husk, at du først skal skrive under på konsulatet, og pasbilledet bliver også taget der.
Ekspeditionstiden er cirka fire uger.
Bestilling og frist
Bestil tid på telefon 934 880 222 eller på mail: info@dk-konsulat.es
Du skal oplyse dit fulde navn, CPR nummer samt pasnummer.
Tirsdag den 21. november er sidste frist for tidsbestilling.
De 128 euro skal indbetales gebyrfrit til:
Banca March, Plaça Rei Joan Carles I, 5, 07012 Palma
Kodenummer: 0061 0003 8102 21760179
IBAN: ES45
BIC Swiftkode: BMARES2M
Husk at angive dit fulde navn.
Ansøgningsskemaet kan hentes her
Andre omstændigheder
Er pasansøgeren mindreårig, men over 12 år, skal begge forældre ledsage ansøgeren.
Har ansøgeren ikke haft dansk pas tidligere, skal du også medbringe:
- Certificado Literal de Nacimiento (indhentes på Registro Civil)
- Den/de danske forældres pas
Hvor foregår det?
Adresse til konsulatet er Calle Bonaire 16, 07012 Palma de Mallorca.
Ekspeditionstid er mandag til fredag fra klokken 10:00 til klokken 13:00.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.