Opsving stærkt som stål
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 26/07/2018 - 11:03

Penge & Forbrug Samfund og Politik
ØKONOMI: Beskæftigelsen i årets andet kvartal steg med det største tal nogensinde i statistikkens historie.
Spaniens statistiske institut - INE - er kommet med de største beskæftigelsestal i årets andet kvartal, hvor der blev skabt 469.900 nye arbejdspladser. I forbindelse med offentliggørelsen understreger INE, at påsken i år faldt i årets første kvartal og derfor ikke har medvirket til den markante stigning.
Udviklingen i antal beskæftigede
Tal for andet kvartal i perioden 2006 til 2018
Med stigningen har Spanien i dag 19.344.100 mennesker i beskæftigelse, hvilket er det højeste tal siden 2008. Fortsætter tendensen vil landet i 2020 nå de 20 millioner beskæftigede.
Næsten alle de nye jobs er skabt i den private sektor. Hovedparten - omkring de 79 procent - er sket i servicesektoren, mens resten er fordelt mellem landbrug, industri og byggeri.
Udviklingen i arbejdsløshedsprocenten
Tal for andet kvartal i perioden 2007 til 2018. tallene er beregnet som procent af aktive spaniere.
I årets andet kvartal 2018 fremgår det, at procenten er faldet til 15,28, hvilket svarer til niveauet i 200872009. Det er et betydeligt fald i forhold til niveauet i 2012/2013, hvor procenten lå på 26,06 procent.
Kan måske også interessere dig
Hegn mellem Gibraltar og Spanien skal rives ned i januar
Spanien og Storbritannien planlægger at fjerne det fysiske grænsehegn.
Øget fartkontrol fra i dag i både Danmark og Spanien
Hele ugen er der særligt fokus på overholdelse af fartgrænserne.
Se rødt på alverdens forskellige og velsmagende måder
Lige nu er der højsæson for tomater, men hvad passer til hvad?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.