Panik-trafik
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/05/2015 - 01:00

Fly & trafik
TRAFIK: Bier og andre insekter i bilen kan få enhver til at panikke, men er det en gyldig grund til at standse på motorvejen?
Radioen spiller, der er brændstof på tanken, frihed, motorvej, livet er skønt, vinduet er åbent og målet er udstukket. Pludselig summer det og målet er ikke længere det eneste, der er stukket.
En bi er kommet ind i bilen, og hvad gør du så nu?
Det er sommer og årstid for både åbne bilruder og bier – en kombinationer, der er potentielt farlig. Guardia Civils eget bedste råd er: Lad være med at gå i panik.
Det er jo muligvis noget nær det mest enerverende råd nogensinde. Alá: Er du bange – lad vær'. Fryser du – hold op med det. Er du for lav – gro!
Ja, irriterende.
Nødsituation?
Men Guardia Civil fortsætter dog med at fortælle, at når du har fået kontrol over panikken, handler det først og fremmest om at finde et sikkert sted at stoppe, så dyret kan blive lukket ud.
”Et insekt i bilen er ikke at betragte som et nødstilfælde, så det er ikke lovlig grund til at standse i rabatten på motorvejen. Derfor er du tvunget til at dele pladsen med insektet, inden den næste tankstation", skriver Guardia Civil på sin hjemmeside.
Husk i øvrigt på, at kun de færreste insekter angriber, hvis de ikke føler sig truede, så hvis du kan formå at sidde stille, og du ikke flagrer alt for meget med armene, vil det være til din fordel.
På andre veje gælder samme regler som ved enhver anden standsning: find et sikkert sted.
Det er netop nu, at bierne er i hopla og flagrer rundt omkring. Læs mere her
Kan måske også interessere dig
Sommerens næste store trafikbølge går i gang i dag
Over 100 millioner køreture denne sommer.
Forlydender om Air Europa-salg, vild dansk opfindelse, bygger motorvej uden mennesker og se dét var smart!
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Huske-listen for 2022
WEEKEND: New York Times’ årlige liste over 52 steder, man bare MÅ besøge i år, byder på to spanske, en dansk, en svensk og så lige hele Grønland. Sæt i gang!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.