Parlamentet er nu konstitueret

PrintPrint Share this
POLITIK: “Alders-bordet“ fik den nyvalgte 73-årige pensionerede læge Agustín Zamarrón (PSOE) som præsident, mens de to sekretærer blev henholdsvis 23-årige Marta Rosique (ERC) og 25-årige Lucía Muñoz (Unidas Podemos).

Alders-bordets opgave var at lede valget af de nye medlemmer i præsidiet, hvor der først skulle stemmes om præsidenten - svarende til formanden for Folketinget.

 

Baggrunden for, hvordan hele konstitueringen finder sted, kan du læse her

 

Meritxell Batet (PSOE), der kommer fra Catalonien, opnåede 175 stemmer ved den første valgrunde, mod Ana Pastor (PP) med 67, Sara Giménez (Ciudadanos)med 58 og Ignacio Gil Lázaro (Vox) med 24 stemmer.

 

Men da 175 stemmer ikke er det absolutte flertal på 176, gik afstemningen om mellem Batet og Pastor, hvor Batet nu vandt med 175 som simpelt flertal.

 

Meritxell Batet modtager applaus efter valget. Hun er på nuværende tidspunkt minister i Pedro Sánchez' fungerende regering

 

Den nye præsident for Kongressen har en doktorgrad i statsforvaltning.

 

Efter valget af præsidenten, kom turen til valget af de fire vicepræsidenter. Det fandt også sted ved hemmelig afstemning, hvor hvert medlem af Kongressen igen afleverede deres papir i hænderne på Alders-bordets præsident, der herefter lagde sedlen i urnen.

 

Her blev resultatet:

1. vicepræsident Gloria Elizo (Podemos) med 112 stemmer, 2. vicepræsident Alfonso Rodríguez Gómez de Celis (PSOE) med 82 stemmer, 3. vicepræsident Ana Pastor (PP) med 70 stemmer og sidst 4. vicepræsident Ignacio Prendes (Ciudadanos)med 58 stemmer.

 

Sidst skulle præsidiets sekretærer vælges, hvor følgende blev valgt:

Gerardo Pisarello (Podemos), Sofía Hernanz (PSOE), Adolfo Suárez Illana (PP) og Patricia Reyes (Ciudadanos).

 

Fængslede medlemmer

Flere af de fængslede medlemmer, der i øjeblikket er anklagede i retsprocessen i Madrid for deres deltagelse i løsrivelsesforsøget af Catalonien, var blevet valgt som medlemmer i Kongressen.

 

Det gav Oriol Junqueras  (ERC), Jordi Turull, Jordi Sànchez og Josep Rull (Junts per Catalunya) mulighed for at bevæge sig frit rundt i Kongressen og tale med de andre medlemmer.

 

Indsættelsen

Den næste begivenhed i Kongressen bliver debatten om “La Investidura”. Her skal der stemmes om, hvem der skal skal indsættes som ny premierminister, der efterfølgende vil danne sin regering.

 

Senatet

Med PSOEs absolutte flertal i Senatet blev Manuel Cruz (PSOE) valgt som ny præsident for præsidiet. Ligesom Meritxell Batet kommer også han fra Catalonien.

 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque