Passagerfærge i uvejr

PrintPrint Share this
VIDEO: Vinterstormen har forårsaget, at 75 personer har haft en meget nervepirrende nat. De er fortsat fanget på havet.

Vinterstormen Filomena hærger i den grad landet lige nu, og det har resulteret i forsinkelser og aflysninger på både tog, færger og fly. 

 

Renfe advarede i går om, at forsinkelserne på lyntogene vil forværres i de kommende dage. 

 

Der forventes ligeledes forstyrrelser i de kanariske lufthavne og i Madrid-Barajas, mens rederierne har aflyst alle afgange. 

 

Men værst gik det alligevel i går på havet ud for Gran Canaria. Her gik Fred Olsens passagerfærge Bentago Express nemlig på grund omkring klokken 22:00. 

 

 

Færgen sejler mellem Agaete og Santa Cruz og var netop på vej ind til førstnævnte, da det gik galt. 

 

Ifølge alarmcentralen på Gran Canaria kom ingen af de 59 passagerer og 16 besætningsmedlemmer til skade, men på grund af det vilde vejr har det ikke været muligt at evakuere dem.

 

De har altså siddet på skibet hele natten!

 

Se video fra stedet:

 

To slæbebåde arbejder lige nu for at bringe katamaranen ind til Agaete-havnen. Man har været i gang siden klokken otte i morges.

 

Cabildo de Gran Canaria rapporterer på Twitter, at passagerne i ro og orden har opholdt sig på skibet hele natten og ventet på, at redningsoperationen kunne genoptages tidligt i morges og drage fordel af højvande.

 

Rederiet udtaler, at passagererne af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunnet blive evakueret, og at to bugserbåde nu vil hjælpe med at hive skibet ind i havn.

 

Kort før klokken 11 filmede en person fra stranden, at det så ud til at lykkes at få færgen i havn, men det gik desværre ikke alligevel.

 

 

Mon ikke der er et par passagerer, der er glade for det...

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software