Pedro Sánchez truer med valg

PrintPrint Share this
POLITIK: Premierministeren lægger pres på uafhængigheds- partierne i Kongressen og Catalonien.

Uafhængighedspartierne har truet Pedro Sánchez med ikke at godkende statsbudgettet, hvis ikke Catalonien får flere penge, og der startes samtaler om Cataloniens uafhængighed.

 

Nu truer Sánchez så igen med at udskrive valg. Men hvordan kan det være en trussel mod de catalanske uafhængighedspartier?

 

Når man ser på de seneste meningsmålinger og ikke mindst resultatet ved valget til det andalusiske parlament i starten af december, kunne meget tyde på, at Sánchez ikke har mulighed for at fortsætte som landets premierminister. Både Ciudadanos, PP og VOX vil med en vis sandsynlighed kunne danne flertal i en ny Kongres.

 

Gider ikke Catalonien

Flere meningsmålinger viser, at omkring 80 procent af spanierne ønsker en samlet nation og er mere end trætte uafhængighedspartiernes ballade i Catalonien.

 

Med VOX som part i et regeringsgrundlag, er der næppe tvivl om, at der vil blive taget med væsentligt hårde hænder på uafhængighedspartierne i Catalonien.

 

Retter man øjnene mod den konservativt orienterede avis ABC.es, er man her ikke i tvivl: 

- Regeringen lækker truslen om valg den 14. april for derefter at nægte at gennemføre det, hedder det i én af avisens overskrifter.

 

Der er lige nu meget stor forskel på i hvilket medie man læser om valgtruslerne og hvornår et eventuelt valg skulle komme. 

 

Valgdato?

Fra Sánchez selv forlyder den 14. april som en mulighed og opløsning af parlamentet inden otte dage. Søndag den 14. april er dog palmesøndag og spanierne er ikke glade for at få deres religiøse helligdage forstyrret.

 

Fra PSOEs hovedbestyrelse lyder det, at man ikke er bekendt med nogen valgdato og, at hvis den skulle være rigtig, synes man, at det er forhastet. Men det er alene Premierministerens beslutning, siger de.

 

Og datoen den 28. april lyder som valgdato i det spanske stats-tv RTVE

 

Andre peger på muligheden for den 26. maj, hvor der også er valg til kommunerne, flere regioner og EU-parlamentet.

 

Meget bliver afgjort i morgen, hvor der skal stemmes om statsbudgettet for 2019. Så vil det vise sig, hvem der mente mest med sine trusler.

 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque