Personalemangel lammer lufthavn

PrintPrint Share this
FLY & TRAFIK: Kaotiske tilstande i lufthavn på Mallorca har ramt tusindvis af turister. Der mangler folk, lyder forklaringen.

Mens sikkerhedspersonalet strejker i hovedstaden, begynder endnu en af landets lufthavne at have problemer.

 

I Son Sant Joan-lufthavnen på Mallorca betyder den massive sommertrafik, at personalet ikke længere kan følge med. 

 

Der er ganske enkelt ikke medarbejdere nok til kontrollere pas på de strømme af turister, der kommer til lufthavnen for at flyve hjem fra ferie, siger en talsmand for politiets afdeling i lufthavnen.

 

Nye regler forsinker

Kaostilstandene er foreløbigt primært gået ud over britiske turister, da en ny procedure i lufthavnen betyder, at det er blevet mere tidskrævende at kontrollere netop deres pas.

 

Ikke desto mindre er køerne i lufthavnen lige lange uanset hvilken nationalitet man har, så også danskere opfordres til at tage til lufthavnen i god tid.

 

Mangler betjente

Det er politiet, der står for at kontrollere flypassagerernes pas, og ifølge en talsmand for de betjente, der er ansat i lufthavnen, kommer de kaoslignende tilstande slet ikke som nogen overraskelse.

 

Betjentene har nemlig flere gange tidligere bedt om forstærkninger. 

 

Det skriver Theolivepress.es

 

- Alle vidste på forhånd, at det her ville blive et problem, siger politiets talsmand.

 

Overvældet

I april måned kom 11 ekstra betjente til lufthavnen, men de er allerede fuldstændig overvældet af arbejde, fortæller talsmanden, der efterlyser endnu flere forstærkninger.

 

- For at få grænsekontrollen i lufthavnen til at fungere korrekt skal vi bruge minimum 20 politibetjente mere, siger han.

 

Venter ikke

Lufthavnsmyndigheden, AENA, har sat flere af sine egne folk ind for at hjælpe på de lange og langsomme køer, men indtil videre har det ikke hjulpet meget.

 

Ifølge The Olive Press har tusindvis af passagerer siddet fast i køerne i de seneste dage, og mange har allerede misset deres fly.

 

Flere flyselskaber har meldt ud, at de ikke venter på passagerer, der bliver forsinket på grund af grænsekontrollen, fordi fordi forsinkelserne kunne sprede sig som ringe i vandet til andre afgange.

 

Det er med andre ord bare med at komme i god tid, hvis man flyver fra Mallorca i de timer, hvor der er travlt i lufthavnen.

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque