Pilot-strejke fra midnat

PrintPrint Share this
FLY & REJSE: Hvis pilotstrejken hos SAS bliver en realitet, lover selskabet at gennemføre 334 flyvninger fredag. Nogle Spaniens-ruter er blandt de sikre, men desværre ikke alle.

Fortiden føles det næsten som om, at den ene strejke bliver afløst af den anden. Og nu er den gal igen.

 

Hvis ikke parterne kommer til enighed, nedlægger SAS-piloterne arbejdet fra midnat i aften, og det kan gå ud over flyvninger til og fra Spanien.

 

SAS er dog nu ude at love, at hvis strejken bliver ført ud i livet, vil man kunne gennemføre 334 flyvninger via fem eksterne produktionsselskaber i løbet af fredagen.

 

Forhandler lige nu

Løbet er dog ikke kørt endnu, og parterne skal mødes i dag i Forligsinstitutionen for at forsøge at nå frem til en aftale.

 

Forståeligt nok er passagerne med billetter til fredag og dagene efter ved at blive godt urolige. Blandt andet nogle danskere på Mallorca, hvor eksempelvis Jan er nervøs, da han har hele otte billetter med SAS i starten af maj og “er så irriteret over, at flyselskaber er så dårlige til kundeservice og kommer med robotsvar…”

 

På grund af den stigende bekymring har SAS nu offentliggjort en liste over 334 flyvninger, der ikke bliver berørt af strejken fredag den 26. april.

 

SAS har hevet fem eksterne produktionsselskaber ind for at undgå, at strejken helt lammer trafikken fra midnat. 

 

Spanien ikke blandt de sikre

Ifølge Check-in.dk er de “fredede” flyvninger generelt ruter fra København til Baltikum, Polen, Nordtyskland og det nordlige Italien samt indenrigsruterne til Billund og Aarhus. De internationale SAS-ruter fra Aalborg, Aarhus og Billund vil som udgangspunkt heller ikke være omfattet af en eventuel konflikt.

 

Ligeledes vil mange svenske og norske indenrigsruter kunne betjenes som normalt, mens en del regionale flyvninger fra Oslo og Stockholm også vil kunne gennemføres.

 

Otte Málaga- og to Mallorca-ruter sikre 

Det lyder måske ikke umiddelbart så godt for folk med billetter til og fra Spanien, men ved en gennemgang af listen over de sikrede ruter fredag, kan vi se, at følgende fredagsruter mellem Málaga og Stockholm og København bliver gennemført:

 

AGP - CPH: Afgang 6:30

CPH - AGP: Afgang 11:00

AGP - CPH: Afgang 16:20

CPH - AGP: Afgang  20:50

AGP - ARN: Afgang 16:00 

ARN - AGP: Afgang  21:05

AGP - ARN: Afgang  6:10

ARN - AGP: Afgang  11:15

 

To ruter loves gennemført mellem Mallorca og Stockholm nemlig:

 

ARN - PMI: Afgang 6:10

PMI - ARN: Afgang 10:40

 

Sara frygter det værste

Sara Wittrup er booket til at skulle flyve fra Mallorca til København klokken 9:55 fredag sammen med sin kat. Hun har endnu ikke hørt én eneste lyd fra selskabet, og hendes flyvning står altså ikke på listen over de sikrede.

 

Vi har naturligvis kontaktet presseafdelingen hos SAS både skriftligt og telefonisk, da vi meget gerne vil vide helt konkret, hvilke ruter til og fra Spanien, der bliver berørt. Ikke mindst så Sara kan få klar besked.

 

Vi afventer fortsat svar og følger sagen tæt.

 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque