Polar-kulden kommer
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 29/11/2017 - 01:00

Vejr og natur
VINTER: Brrrrrrrrrrr - synes du, morgenen var lige kølig nok, er du ikke alene. Myndighederne har udsendt særligt varsel for resten af ugen.
I dag kommer vinden fra nord, og det sætter i dén grad gang i noget, vi ikke har haft meget af: Kulde.
Alene i dag er over 20 provinser i alarmberedskab på grund af regn, sne, blæst, oprørt hav og kulde. Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
Det generelle temperaturfald giver frost i store områder og bliver ledsaget af atmosfærisk ustabilitet, der giver snefald i relativt lavtliggende områder.
Sandsynligvis helt frem til søndag vil vinden fra nord bringe meget kold luft ned over halvøen og Balearerne. Det har fået Meteorologisk Institut, Aemet til at udsende en særlig advarsel, der gælder ugen ud.
Husk at like vores facebookside
Helt fra starten af i dag trækker en kold, arktisk luftmasse ned fra den nordlige del af halvøen., og den breder sig mod syd og øst.
Fra torsdag vil hele halvøen og De Baleariske Øer være påvirket.
Sne og frost
Hele ugen vil der være udbredt frost i store dele af halvøen med nat temperaturer, der bevæger sig under fem minusgrader i de indre- og højtliggende egne.
I dagstimerne vil chillfaktoren fra den kolde nordenvind få det til at føles ret koldt.
Snefald forventes i bjergene i den nordlige halvdel, og det vil være mest vedholdende i de cantabriske bjerge og Pyrenæerne.
Snegrænsen kan lejlighedsvis falde helt ned til mellem 400 og 600 meter i det østlige Cantabrien og Pyrenæerne, mens den sniger sig ned på 700 til 900 meter i resten af den nordlige halvdel.
På Balearerne kan der forekomme nedbør, der af og til falder som sne i højder over 500 meter.
Som det ser ud lige nu ser det dog ud til, at stabilisere atmosfæren stabiliseres i løbet af de første dage i næste uge, og det sætter igen en stopper for nedbør og byder i stedet for letskyet til klart vejr med med let vind.
Men uden skyer kan nætterne blive endnu koldere med temperaturer på under minus otte grader. Der er dog hovedsageligt i de indre områder på den nordlige halvdel af halvøen.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.