Politi slår ned på tiggeri med børn
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 18/05/2015 - 01:00
Samfund og Politik | AMIGOS
SAMFUND: Tiggeri med et barn på armen er ulovligt i Spanien, men alligevel er problemet stigende.
Forekomsten af børn tigger på gaden, er steget i de sidste par måneder. Nogle børn opholder sig på en ganske lille del af fortovet i en hel dag, hvor de tigger om penge.
Ved middagstid i 30 graders varme talte mediet Euro Weekly News med en roma-kvinde, der sad og tiggede med en baby.
- Der er ingen hjemme til at se efter hende. Hvis jeg bliver hjemme, vil der ikke være penge til mad, sagde hun.
Der findes hjælp
Kvinden tiggede i Alicante by, men problemet med tiggende børn er i vækst i mange andre store byer som Benidorm, Gandia og hele den nordlige del af Costa Blanca.
Tiggeri er dog ikke den eneste mulighed for de fattige. Der findes for eksempel velgørenhedsorganisationer som Fundación Secretariado Gitano.
-Vores organisation hjælper sådanne mennesker. Vi kan tage dem til centre, hvor de kan spise og få et bad. De fleste af dem ved, at de ikke må have et barn med dem, mens de tigger. Men måske er det ikke alle, der er bekendt med loven, siger Alejandro Novella fra Fundación Secretariado Gitano.
Politiet trækker i arbejdstøjet
Sidste år var der 616 tilfælde, hvor politifolk skred ind mod tiggeri, og i 569 af disse tilfælde stod organiserede grupper bag, ifølge Euro Weekly News.
Alicantes rådmand for sikkerhed Juan Seva er fast besluttet på at gøre noget ved problemet.
- Tiggeri i gaderne med børn er totalt forbudt, og vi optrapper nu indsatsen for at få situationen under kontrol, siger han.
Kan måske også interessere dig
Er flygtningene en byrde eller en nødvendighed for et aldrende Spanien?
Mens de visuelle billeder fra strandene på de Kanariske Øer skaber frygt for et ″kaos″, viser de økonomiske tal fra Madrid en anden virkelighed.
Skjulte milliarder bag C&A køber Madrids gastronomiske hjerte
Nu er det officielt: Det historiske vartegn er kommet på nye hænder .
Villa Antiopa; et romersk domus i hjertet af Costa del Sol
I kælderen under en beboelsesejendom - ret utroligt!
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.









.jpg)










