Positive tanker fra hotel-boss
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 27/03/2020 - 12:00
Coronavirus Penge & Forbrug
TURISME: Hotelsektoren står over for en voldsom krise, men de er bedre rustet end tilbage i 2008. Og så kommer turisterne tilbage allerede i “efterkrigstiden”, spår hoteldirektør.
Hotelsektoren er godt rustet til den nuværende krise, hvor man har langt bedre gældsniveauer end i 2008 takket være de seneste syv eller otte år med turistrekorder.
De positive ord kommer fra Miguel Vázquez, der er direktør for hotelkæden Colliers International.
- For de mindre virksomheder kan der lejlighedsvis opstå komplicerede situationer, men generelt er sektoren godt rustet, siger han.
Vázquez erkender dog også, at "det er vanskeligt at komme med deciderede forudsigelser, fordi turistmarkedet er helt nede, og hotelbranchen vil have det svært".
Efterkrigstiden
Han skelner mellem to perioder: Krigstiden, der vil vare til og med april - måske lidt mere ifølge erfaringerne fra Kina - og så efterkrigstiden, der vil vare seks måneder.
I efterkrigstiden vil destinationer på fastlandet kunne regne med den nationale turisme, da de kommer kørende i bil, mens han tror på, at den kanariske højsæson kommer til at kunne nå at hente noget fra de internationale turister. Helt så godt vurderer han ikke, Balearerne kommer til at klare sig.
- Om halvanden eller to måneder kommer vi ind i efterkrigstiden, og det er, når hotellerne begynder at åbne igen, men efterspørgslen vil først gradvist vende tilbage, når kunderne genvinder tilliden til at rejse igen. Men det vil vare lang tid, før internationale rejser genoptages, siger han.
Af denne grund anbefaler han, at åbningen af virksomhederne sker gradvist, da omkostningerne ved at holde dem åbne er de samme, men efterspørgslen skal lige følge med.
Selvom det som bekendt er vanskeligt at forudsige, hvor længe “krigen” varer, kan hotelbossen allerede nu forsikre, at 2020 bliver et særligt dårligt turistår. Det kommer vi ikke udenom.
Kan måske også interessere dig
Mercadona-boss kræver 0 % moms på fødevarer for at dæmme op for krigsinflationen
″Fødevarer er ikke en luksus, det er en nødvendighed.″
Barokkens mester genopfinder Dalila: Guercino indtager Thyssen-museet
Hvis du befinder sig i Spanien dette forår, er der én kunstudstilling, du ikke må gå glip af.
Ávila – en guide til store oplevelser
Den smukke middelalderby, omgivet af imponerende bymure, er en perle med en rig katolsk arv og charmerende gader.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















