Priserne stiger
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 09/06/2020 - 11:46
Bolig
BOLIG: I årets første kvartal er boligpriserne steget, men det er dog den mindste stigning siden 2015.
I årets første kvartal steg boligpriserne med 3,2 procent, sammenlignet med den samme perioder sidste år.
Det lyder måske meget godt, men faktisk er det den mest moderate stigning siden 2015.
Det viser tal fra Statistisk Institut, INE, der netop er blevet frigivet i dag.
INE-dataene viser også, at boligpriserne nu er steget i 24 kvartaler i træk.
Selvom alarmtilstanden vedtaget den 14. marts gjorde, at antallet af boligsalg i marts blev væsentligt mindre end i marts 2019, forsikrer INE-folkene, at faldet ikke forurener beregningerne i boligprisindekset.
Nyt og gammelt
Prisen for nybyggeri steg otte tiendedele mellem januar og marts, svarende til en årlig stigning på 6,1 procent, og den type har dermed oplevet stigninger siden andet kvartal 2014.
Priserne for brugte boliger steg med 2,7 procent i årets første tre måneder, hvilket markerer den mest moderate stigning siden første kvartal 2015.
Set på regioner finder vi de største stigninger i marts i Baskerlandet med 2,7 procent, Madrid med 2,5 procent og Navarra med 1,8 procent, mens de mest markante fald var i Extremadura og Castilla y León, der begge faldt med 0,8 procent, mens priserne i Castilla-La Mancha faldt med 0,5 procent.
Kan måske også interessere dig
Boligbytte hitter som aldrig før i Spanien
Flere end to millioner har opdaget fordelene ved at bytte hjem, hvilket giver en mere autentisk oplevelse.
Paradoren på Ibiza åbner
Den første af sin slags på Balearerne kommer efter 17 år.
Oplev vild natur, dyp tæerne i kølig lagune og test højdeskrækken
Fantastisk tur ganske tæt på kysten er én af landets bedste.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















