Rabat på romantik
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 11/02/2019 - 07:00

Fly & trafik
REJSE & TRAFIK: Renfe hopper med på Valentines-bølgen og sælger to-for-én-billetter til lyn- og langdistancetog.
Det spanske lyntog, AVE, er en oplevelse i sig selv. Du kommer lydløst gennem smukke landskaber med flere hundrede kilometer i timen, men prisen er så også i den tunge ende.
Men nu har du mulighed for halv pris - og hvis du er single, kan du måske bruge tilbuddet til en venindetur eller en tur med gutterne - vi er ret sikre på, at togfolkene ikke kræver bevis på, at det er en kærestetur...
Det handler om årets helt store kærlighedsdag. På togrejser i dagene mellem den 14. og 18. februar kører Renfe med to-fo-én i anledning af Valentinsdag.
Det er første gang, Renfe hopper med på bølgen med tilbuddet '2x1’ til AVE og langdistancetog. For hver købt og betalt returbillet, får du altså en ekstra oven i hatten. Tilbuddet gælder for billetter købt mellem den 7. og den 18. februar og altså for rejser i tidsrummet fra den 14. til den 18.
Initiativet er en del af Renfes forretningsstrategi for dette år, hvor man står over for flere konkurrenter, så man har allerede bebudet, at man vil skrue godt op for rabatterne for at vinde nye rejsende.
Du kan benytter dig af tilbuddet på Renfes hjemmeside samt billetsalget på stationerne, rejsebureauer og telefonsalg.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.