Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sánchez fremlægger beviserne

Skrevet af Kristoffer Olesen, man, 17/09/2018 - 07:00

Samfund og Politik

POLITIK: Efter at have mistet en minister på grund af skandalesag om plagiat offentliggør regeringsleder nu sin egen kandidatafhandling.

I sidste uge måtte sundhedsminister Carmen Montón træde tilbage, efter at det kom frem, at hendes kandidatafhandling indeholdt plagierede afsnit. 

Montón bedyrede sin uskyld til det sidste, men valgte alligevel frivilligt at trække sig tirsdag aften. Læs mere her 

Gennem hele forløbet havde hun premierminister Sánchez’ fulde opbakning, hvilket er en af grundene til, at der efterfølgende blev rejst tvivl om, hvorvidt hans egen doktorgrad nu også var helt pletfri.

Oppositionen var derfor hurtig til at kræve, at han offentliggjorde den, men premierministeren stod standhaftigt fast på, at han ikke ville fremlægge noget.

Gennemtjekket af software

Det ændrede sig imidlertid fredag, hvor han lagde sin doktorafhandling ud til frit skue.

Dog først efter at han havde kørt den igennem programmerne Turnitin and Plagscan, som er software, designet til at detektere akademisk plagiat.

Regeringen påstår, at dokumentet blev frikendt for plagiat af detektiv-programmerne, men har indtil videre ikke fremlagt resultatet af analysen, så vi har kun politikernes ord for det.

Sánchez får opbakning

I sidste uge påstod avisen Abc ellers hårdnakket, at store sektioner af Sánchez’ afhandling var kopieret fra andre forfattere.

Efter offentliggørelsen er de eksempler, avisen brugte, nu blevet modbevist.

Rygterne har også gået på, at en tidligere stabschef i Industriministeriet, Carlos Ocaña, skulle være den virkelige forfatter bag afhandlingen. Det benægter han dog fuldstændigt.

Fra Camilo José Cela-universitetet, hvor Sánchez tog sin doktorgrad, lyder det også, at der ingen uregelmæssigheder har været i forbindelse med premierministerens afhandling.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.