Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rejsebranchens prismodtagere

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 04/10/2018 - 09:49

Rejser & oplevelser

REJSER & OPLEVELSER: For 24. gang uddelte det danske rejsemedie STANDBY.dk i går aftes de 18 priser i Danish Travel Awards.

Der var fest i Københavns gamle Cirkusbygning i aftes, hvor 350 gæster fra rejsebranchen var mødt op. 

Vinderne af de 18 priser ved årets Danish Travel Awards var primært fundet via analyseinstituttet Epinions udvidede Danmarkspanel. Her kunne over 2.000 medlemmer, ligeligt fordelt over landet på blandt andet alder, bopæl og uddannelse, stemme. Og navnlig vægtningen af panelets vurdering af kvalitet talte højt, da vinderne skulle findes i det omfattende statistiske materiale.

Rejsebranchen havde dog stemt om vinderne i kategorierne Bedste Krydstogtselskab og Bedste Erhvervsrejsebureau. Og ligesom sidste år var der også afstemning i aftes i Cirkusbygningen om vinderne i én af kategorierne: Bedste Hotelkæde i Danmark.

Spanien blev kåret som Bedste Udenlandske Turistkontor i Danmark.

I en ny kategori blev Vietnam kåret som fremtidens rejsemål.

TV2’s værtinde Natasja Crone samt korrespondent Rasmus Tantholdt var aftenens konferencierer.

Årets vindere 2018

Danish Travel Award-priserne for 2018 blev uddelt i denne rækkefølge – i parentes er sidste års vinder nævnt:

Bedste Biludlejningsselskab: Hertz foran Sixt og Europcar (Avis Biludlejning)

Bedste Passagerrederi (med trafik til og fra Danmark): Fjord Line foran Bornholmerfærgen og DFDS (BornholmerFærgen)

Bedste Krydstogtrederi: Celebrity Cruises foran Royal Caribbean International og Hurtigruten (MSC Cruises)

Bedste Charterflyselskab: Atlantic Airways foran Thomas Cook Airlines og SAS (Thomas Cook Airlines)

Bedste europæiske ruteflyselskab: KLM foran Lufthansa og British Airways (Sun-Air)

Bedste interkontinental ruteflyselskab: Emirates foran Singapore Airlines og KLM (Singapore Airlines)

Bedste indenrigsflyselskab: Danish Air Transport foran Norwegian og SAS (Alsie Express)

Bedste Charterarrangør: Århus Charter foran Primo Tours og FolkeFerie.dk (Atlantis Rejser)

Bedste Rejsearrangør: Albatros Travel foran Gislev Rejser og Vitus Rejser (Stjernegaard Rejser)

Bedste Erhvervsrejsebureau: Mangaard Travel Group foran HRG Nordic og CWT (Travellink Corporate)

Bedste Hotel i København: AC Hotel Bella Sky foran Tivoli Hotel & Congress Center og Copenhagen Admiral Hotel (Copenhagen Marriott Hotel)

Bedste Hotel udenfor hovedstaden: Hotel Koldingfjord foran Hindsgavl Slot og Hotel Marienlyst (Hotel Hesselet)

Bedste Luksushotel: Comwell Kongebrogaarden foran Falsled Kro og Dragsholm Slot (ny kategori)

Bedste Hotelkæde i Danmark: Arp-Hansen Hotel Group foran Radisson Hotel Group, Small Danish Hotels, Scandic Hotels og Sinatur Hotel & Konference. (Guldsmeden Hotels vandt sidste år)

Bedste Rejseland i Europa: Portugal foran Island og Spanien (Portugal)

Bedste Oversøiske Rejseland: Canada foran Australien og Thailand (USA)

Fremtidens Rejsemål : Vietnam foran Canada og Portugal (ny kategori)

Bedste Udenlandske Turistkontor i Danmark: Spanien foran Tyskland og Storbritannien (Østrig)

Du kan se billeder af vinderne på STANDBY’s Facebook side

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.