Reserve-kok træder til

PrintPrint Share this
CARMENS KØKKEN: Carmen er på ferie, og derfor deler reserve-kokken en succes med gode venner.

Skaldyr i centrum.

 

Solopgang - solnedgang

Fra Kathrines morgentur i Fuengirola

 

Barcelona 7:13 - 20:32
Alicante 7:27 - 20:39
Madrid 7:37 - 20:54
Málaga 7:45 - 20:53
Gran Canaria 7:38 - 20:28

 

Gambones cocidos

De store "rejer" ligger sirligt på linje i pakken

 

I Danmark har jeg nogle meget gode venner, der har en feriebolig i Spanien. De kommer herned cirka fire gange om året og hver gang bliver vi endnu bedre venner, når de nyder mine gambones my way...

 

I dag får du hemmeligheden, der alene ligger i måden at koge dem på - og det gode selskab...

 

Jeg køber normalt de frosne gambones i Mercadona. Åbn låget på kasserne for at score de størst mulige. De koster normalt 9,95 euro per kilo - på tilbud 8,95 euro - og der er to kilo i en kasse. Som hovedmåltid fint til fem til syv personer.

 

Det er vigtigt at understrege, at gambones ikke er det samme som langostinos, der som oftest bliver serveret. Gambones kødet har en smag, der er ret tæt på hummer.

 

Kunsten er at koge dem rigtigt

Læg de frosne gambones ud på en bakke og lad dem tø langsomt op. Klip de lange følehorn af med en saks, så de ikke efterfølgende generer i din vask og alle andre steder.

 

Når de er tøet op - eller så godt som - lægger du dem i koldt vand i en stor gryde - og kommer rigeligt med salt i vandet. Kogevandet skal have et større saltindhold, end der er salt i vores gambones, så de bevarer havsmagen.

 

Giv kogepladen eller gasblusset fuld power og læg låg på gryden. Men gå ikke derfra, hvis du er i tvivl om, hvornår vandet vil koge.

 

For i samme øjeblik, at vandet koger og bobler op over vores gambones, skal de omgående tages af, hældes ud i et dørslag og skylles med koldt vand i rigelig mængde.

 

Derefter skal de strøs med groft salt - også i rigelig mængde - mens du ryster dem rundt i dørslaget.

 

Nu er det bare at lægge dem op på en tallerken, fad eller skål, så de præsenterer sig rigtig flot

 

Salsa

 

På forhånd skal du have fikset en ‘salsa’ til at dyppe dem i og ladet den stå i køleskabet en times tid.

 

Halv mayonnaise, halv græsk yoghurt, presset hvidløg, ketchup, lidt sweet chili sauce, citronsaft, lidt honning og måske også lidt sennep og - hvis du har - finthakket dild.

 

Så kører festen sammen med noget godt brød og et glas hvidvin.

 

Sammenlignet med andre festmåltider ender vores gambones med at blive en ganske økonomisk ret.

 

Lidt jamón serrano først og lidt ost eller en dessert i den anden ende gør ikke nogen skade... men spræng nu ikke budgettet!

 

Velbekomme!

 

 

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

Tidligere Viden & Hygge

Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software