Rige bliver rigere
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, ons, 08/11/2017 - 11:41

Penge & Forbrug
PENGE: De rigeste spaniere blev endnu rigere sidste år, og der kom nye multimillionærer på banen.
Grundlæggerne af modeimperiet Inditex og supermarkedskæden Mercadona topper igen som dem med de største formuer i Spanien.
Det fremgår af en liste i Forbes-magasinet, som netop har offentliggjort sin årlige liste over de rigeste i Spanien.
Grundlæggeren af Inditex, 82-årige Amancio Ortega, står stadig i spidsen med en egenkapital på 70 milliarder millioner euro.
Han efterfølges af sin datter Sandra Ortega med en formue på 6,5 milliarder euro og på tredjepladsen finder vi ejeren og grundlæggeren af Mercadona, Juan Roig, som er god for 4,8 milliarder euro.
Zara-grundlæggerens rigdom, som dog er en milliard mindre end året før, svarer til den samlede formue af de efterfølgende 51 millionærer.
Hele 158,7 milliarder bliver det til, hvis vi samler formuerne for de 100 mest velhavende spanierne.
Hvis det i det seneste årti var byggesektoren, der styrede spansk økonomi, har det økonomiske opsving i de seneste år især favoriseret turisme.
Miquel Fluxá, formand for Iberostar-koncernen, ligger på 43. pladsen med en formue på 3,6 milliarder.
Gabriel Escarrer Juliá, grundlægger af Meliá Hotels, rider også med på toppen af turisme-bølgen med en formueforøgelse på 200 millioner og har nu 1,6 milliarder euro.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.