Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rundtur til det ukendte Valencia

Skrevet af Pia Bruun, søn, 06/09/2015 - 00:02

WEEKEND: Kom med til fanstastiske steder, som (næsten) ingen kender...

Valencia hitter og er mere populær end nogensinde. Selv om regionen bliver invaderet af horder af turister, er der stadig masser af muligheder for at lave en afstikker til steder, (næsten) ingen kender.

Her kommer forslag til et par dejlige oplevelser alle – inklusiv familiens mindste og selvfølgelig også vovse.

Vi byder på en vandretur, et gammelt slot, dykning til et romersk skibsvrag, strande gemt godt af vejen og en tur til Valencias 'Toscana'.

Smukke vinmarker klædt i efterårsfarver i Valencia-regionen

Selv om efteråret snart banker på døren, er det lige nu, den spanske sommer er bedst.

Villa Joyosa har masser at byde på - også hvide sandstrande

Turisterne pakker deres feriegrej sammen og vender næsen nordpå, mens 'trækfuglene' – den meget rammende betegnelse på udlændinge, der flygter fra den værste sommerhede til de nordlige breddegrader – igen holder deres indtog i syden.

For mens skyerne nu trækker sammen over Skandinavien, lokker Middelhavskysterne med endnu mere sommer.

Badeluksus for alle

Bevæger du dig ned langs kysten, når du til Cala Moraig - en forrygende klippekyst ved El Poble Nou de Benitatxell i La Marina Alta mellem Xàbia og Moraira.

Fantastisk kyst med stejle skrænter

Her findes den lille charmerende vig La Cala Moraig, der er særligt kendt for sine klipper helt nede i strandkanten.

Man kan køre lige dertil, for der findes en lille parkeringsplads helt nede ved stranden. Men du skal være fremme i god tid, for der er ikke plads til mange biler. Hvis du kommer i en weekend, er det en god idé at vælge parkeringspladsen lidt længere oppe.

Stranden er delvis nudist-strand i vinterhalvåret, men fra maj til september plejer hovedparten af gæsterne at dække sig lidt til.

Du skal se det smukke Cova dels Arcs, hvor vandet helt har ædt sig gennem klippen, så det nærmest ligner hvælvinger.

Naturens forunderlige skaber har været på spil

Og når du har fået nok af sand og vand, kan du tage en kold øl på en af de to charmerende strandbarer 'chiringuitos'  – men husk at have kontanter med, for det er ikke sikkert, at du kan betale med kort. Du skal heller ikke regne med, at mobilen er til stor hjælp, så det kan være en god idé at printe kørselsvejledning ud på forhånd.

Du kommer ned til stranden fra Cumbres del Sol, der er et af de populære villakvarterer på Costa Blanca. Hovedparten af indbyggerne her er udlændinge – i dette tilfælde over 70 procent. Heraf er de fleste briter.

Her kan det knibe med mobildækningen

Men El Poble Nou de Benitatxell har mere end en fantastisk strand. Landsbyen tilbyder også sin egen vinrute: 'Atardeceres entre viñedos’. Og det er et must at prøve den lokale hvidvin, Moraig, lavet på moscatel-druer.

Turister på vintur 

Castillo de Serra

Hvis du hellere vil gå en tur i bjergene, så besøg La Serra, der ligger i naturparken Calderona. Velegnet for fodfolk, men alle kan være med - også familiens små og vovse. Der er nemlig masser af ruter af forskellig sværhedsgrad, både for vandrere, løbere og cyklister.

El Castillo de Serra, som er af arabisk oprindelse, kaldes også for Castillo del Alto del Pino og blev opført i 1100-tallet.

Vandretur for hele familien - og de mindste

Turen starter fra rådhuset i byen af samme navn og varer godt et par timer. Det er ikke en særligt hård tur og kan endda klares af friske børn fra fem-års alderen.

Akkumuleret højdeforskel 271 meter, og stien er god og fast at gå på.

Der er flere stier at vælge imellem

Ved kilden La Fuente de la Umbría er der normalt frisk kildevand, men tag endelig rigelig med drikkevand med – bare for en sikkerheds skyld.

På skattejagt under havet

Vil du hellere ned end op, kan du dykke ned under havoverfladen ved Canet og Vila-Joiosa – et sandt paradis for dykkere.

Canet ligger halvvejs mellem Valencia og Castellón mellem badebyerne l’Almardà i syd og Corinto i Sagunto i nord.

Livlig trafik i lystbådehavnen i Canet

Syd for stranden ligger sejlklubben Club Náutico, hvorfra der sejles ud til skibsvraget SS Coila, der blev sænket af et tysk militærfartøj under Første Verdenskrig.

Et maleri af dramaet under Første Verdenskrig

Vraget ligger på 34 meters dybde, og man kan komme derned uden at man nødvendigvis har dykket hele livet. Der er nemlig erfarne dykkerinstruktører med hele vejen.

Og husk så i øvrigt på, at 34 meter måske lyder af meget, men der er egentlig ikke den store forskel. Det er som regel altid de første 10 meter, der kan være lidt hårde ved ørerne, når der skal trykudlignes, og derefter er det bare en drøm - som at svæve.

Et paradis for dykker-freaks

Men SS Coila er ikke det eneste skibsvrag i dette farvand.

Et alternativ er at tage til Vila Joiosa i La Marina Baja, hvorfra man kan se det romerske skibsvrag Bou Ferrer – opkaldt efter de to dykkere, der mere eller mindre tilfældigt fandt vragresterne under dyrkning af deres fritidshobby - skattejagt på havts bund -  så sent som i 1999.

Vraget er opkaldt efter de to dykkere, der fandt det i 1999

Skibsvraget ligger 25 meter under havets overflade, og det betyder også, at du kan opholde dig i længere tid dernede end på dybereliggende vrag. Jo dybere dyk, jo hurtigere bruger du ilten i din tank.

Bou Ferrer stammer fra det første århundrede efter Kristi fødsel, det er 30 meter langt, og der er tale om et af de største fund af romerske skibsrester i Middelhavet nogensinde.

I lasten blev der fundet 3.000 kasser med en slags fiskesauce bestående af en blanding af makrel, ansjoser og hestemakrel. Hvordan det smagte efter at være blevet lagret i så mange år på havets bund vides ikke.

Sejlklubben i Vila Joiosa ligger 147 kilometer fra Valencia, 37 fra Alicante, 65 fra Elche og 229 fra Castellón.

Kultur i Sagunto

Men hvis du ikke har lyst til at lege på bunden og hellere vil slentre tørskoet rundt så tag til Sagunto og besøg den gamle bydel, der frem for alt er kendt for det historiske slot, el Castillo de Sagunto, og et romersk teater.

Men der er også kirker, et museum, markeder og meget mere, så måske var det en god idé at starte besøget på turistkontoret, der ligger på Plaça del Cronista Chabre. Telefon +34 962 65 58 59

Sagunto byder på mange levn fra romertiden

Nordmænd og vinsmagning

Du kan også tage en tur ud i nutidens Spanien og stifte bekendtskab med en by, der har overraskende mange nordmænd.

Vi taler om L’Alfàs de Pi, der har helt op mod 10.000 norske indbyggere. Ifølge Wikipedia har kommunen 21.969 indbyggere, hvoraf de 56 procent er udlændinge.

På Norges Nationaldag - i Spanien

Alfaz del Pi – som kommunen hedder på rigsspansk – lægger kommunegrænser til den anden næstkoloni af nordmænd uden for hjemlandets grænser – kun overgået af London.

Ud over at du kan få lidt insider-fif fra vores norske broderfolk, kan området også byde på en af Alicantes bedste vin-bodegaer.

Kom og smag på nogle at ormådets bedste vine

Bodega Enrique Mendoza ligger i området Partida Romeral, og for 20 euro er der rundvisning og vinsmagning på nogle af regionens førende vine. Firmaet producerer vine fra 350.000 vinstokke og har blandt andet specialiseret sig i økologiske vine, skriver firmaet på sin hjemmeside.

Men pas godt på - for efter at have nippet og sippet til 12 forskellige vine kan det godt være, at du skal tænke dig om en ekstra gang, inden du sætter dig bag rattet.

Skyskrabere og ukendt vig

Et stenkast derfra finder vi Benidorm med de karakteristiske skyskrabere, shoppingcentre, tyske og britiske barer og restauranter.

Spaniens svar på USAs skiliners

Men eftersom denne artikel går ud på at finde de mindre kendte og ikke-turistede steder, så tager vi straks videre ud til den lille og ret så ukendte vig, Cala del Tio Ximo, ligger ved foden af bjerget Sierra Helada. 

Kontraster: Lille bugt et stenkast fra skykraberne

Her finder du klart vand som inviterer til en svømmetur, og hvis du har dykkerbrillerne og snorklen med, er der lagt op til en rigtig flot oplevelse. Sigtbarheden mellem klipperne er altid ret god.


Valencias Toscana

Hvis du mere er til at sidde bag rattet og tage en køretur ud i det grønne, så nap en dejlig en aftenstund med god vin og lokal gastronomi.

Besøg la ‘Toscana valenciana’ - der har fået sin navn, fordi det minder overordentlig meget om Toscana i Italien med charmerende vingårde, endeløse vinmarker og smukke dale og bjerge.

Vinmarker i fantastiske farver og mønstre

De mest kendte byer er Moixent, la Font de la Figuera og Fontanars dels Alforins.

Charme i bedste italienske stil

Her finder vi 11 berømte bodegaer: Daniel Belda, Los Frailes, Bodegas Enguera, Celler del Roure, Toni Arráez, Los Pinos, Heretat dels Taberners, Torrevellisca, Rafa Cambra, Clos de la Vall og La Viña.

Klar til vinsmagning hos en af de store producenter

Flere af vinproducenterne har fremstillet vin i århundreder.

Gamle traditioner på mode igen

Et besøg på et af stederne er en stor oplevelse for vinkendere og feinsmeckere.

Det er kendt, at der i området blev produceret vin helt tilbage til 400 E. Kr. Mange af bodegaerne har eksisteret i mere end hundrede år, og nogle hævder at fremstille vin med de gammeldags romerske metoder.

Den valencianske paella - et farverigt udvalg af ingredienser

Den lokale gastronomi byder på den valencianske udgave af paella og andre kødretter.

Hundestrand

Hvorfor ikke slutte det hele af med at tage familiens firbenede ven med til stranden?

Et af de steder, hvor familiens firbenede er velkommen

La Playa Can i Gandia lige nord for l’Ahuir ved floden Río Vaca. Tilkørsel fra La Torre i Guaita de Xeraco.

Tag hunden med en tur i bølgerne

Der er dog visse restriktioner. Hundevenner skal tage hensyn til de øvrige badende, så de ikke generer. Hundene må ikke løbe frit rundt i strandkanten, og så skal den have chip og være forsikret.

Men du må gerne springe en tur i bølgerne med den – så nyd det og forsat god sommer til alle to-benede og firbenede under sydens sol!

Hele familien samlet på stranden

Tilgængelig for gangbesværede

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.