Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ryanair smuttede fra Billund, og nu skyder priserne i vejret

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 01/05/2025 - 07:00

Fly & trafik

Efter Ryanairs exit er flybilletter blevet op til 1.100 procent dyrere.

Fra april i år er der ikke længere flyvninger med Ryanair fra  Danmarks næststørste lufthavn.

Det irske lavprisselskab nedlagde nemlig sin base i Billund i slutningen af marts efter 18 års drift. Årsagen skulle angiveligt være de høje danske lufthavnsafgifter.

Læs mere HER.

Og selvom Norwegian hurtigt var ude og skrue op på aktiviteten i Billund, kan vi nu desværre alt for tydeligt mærke følgerne: Billetpriserne på fly til og fra Billund er eksploderet.

Op til 1.100 procent dyrere

Ifølge Dansk Flyprisindex er gennemsnitsprisen på flybilletter til europæiske destinationer fra den midtjyske lufthavn næsten fordoblet sammenlignet med sidste år – en stigning på 87 procent. På enkelte ruter er prisudviklingen dog endnu mere markant, blandt andet på en spansk rute:

  • Billund – Barcelona (tur/retur): Fra 384 kr. til 1.403 kr.
  • Billund – London (tur/retur): Fra 119 kr. til 1.428 kr.
  • Billund – Rom (tur/retur): Fra 338 kr. til 1.735 kr.
  • Billund – Wien (tur/retur): Fra 311 kr. til 1.611 kr.

Prisstigningerne rammer også andre populære destinationer som Amsterdam, Berlin, Paris, Prag og Stockholm, hvor priserne er steget med op til 50 procent.

Billigere er mere besværligt

Uden Ryanairs konkurrence er de billigste billetter nu at finde hos Lufthansa, men det kræver så en mellemlanding i Tyskland. 

Dansk Flyprisindex understreger, at denne udvikling var forventet, da Ryanair trak sig ud af Billund.

For danske rejsende betyder det, at lavprisflyvninger direkte fra Jylland nu er en sjældenhed, og mange må i stedet acceptere længere rejsetider eller højere priser.

Kommer Ryanair så nogensinde tilbage, spørger du måske med håb i stemmen? Indtil videre ser det ikke sådan ud – i hvert fald ikke med mindre, at de danske lufthavnsafgifter sænkes markant.

Kommentarer

Lufthavns afgifter har intet med RyanAir at gøre. Det er jo en skat som alle flyselskaber opkræver og betaler videre. Eens for alle, lige som moms på andre varer.
At Ryanair bruger det som påskud skal man blot ignorerer.
Ryanair har sagt direkte at Billunds egne kraftige stigninger var medårsag til at de tog beslutningen
Ja et lyder meget mere sandsynligt, for "de danske lufthavnsafgifter" er jo ens for alle.
Jeg tror Ryanair også klager over de afgifter Billund Lufthavn opkræver. De steg over 100 pct. på 12 måneder. Mange andre steder får Ryanair penge for at lande der.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.