Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rytmisk start på livet

Skrevet af Redaktionen, man, 18/09/2017 - 11:37

Teknologi & Videnskab

VIDENSKAB: Nu er det bevist. Børn er klar til at danse og synge, allerede inden de bliver født. Det kræver bare den rette... hmmm... indgangsvinkel.

Forskere fra Spanien modtager Ig Nobelpris 2017, for at bevise at babyer synger og danser inde i maven, når der bliver sendt lyd ind i maven gennem en ‘musiktampon’.

Prisen blev uddelt på Harvard Universitet og er en parodi på den verdensberømte nobelpris. 

Ifølge prisens hjemmeside handler det om bedrifter der først og fremmest får folk til at le, men også får dem til at tænke.

Det skriver thelocal.es

Godnathistoriernes helt forkerte vinkel

Marisa López-Teijón, Álex García-Faura, Alberto Prats-Galino, og Luis Pallarés Aniorte fra Marqués instituttet vandt årets obstetrik-pris. 

De fik den for at bevise, at et menneskefoster reagerer meget stærkere på elektromekanisk musik, der bliver spillet i moderen vagina end på hendes mave.

Forskningen beviser, at ufødte børn kan høre og reagere på musik efter kun 16 uger. Det er 10 uger tidligere, end man har set i tidligere forsøg - men altså kun hvis musikken bliver spillet i vaginaen.

Undersøgelsen blev lavet i 2015, og frugten af arbejdet blev 3D billeder, der viser fostre der åbner munden og bevæger tungen for at svare på musikken.

Når der spilles musik tættere på maveregionen, oplever barnet ikke musikken på samme måde. Det ufødte barn kan høre sin mor snakke, hendes hjertebanken og de ting, der foregår. Men det bliver opfatter som mumlen.

En musiktampon?

Musikken blev afspillet på en Babypod. Det er en højtaler, som er designet til at spille musik for fostre gennem vagina.

Hvis du er interesseret, koster de godt og vel 150 euro. Fremtidige mødre bliver anbefalet at bruge dem 20 minutter dagligt, for at give deres barn en musikalsk start på livet.

Til uddelingsfesterne har der gennem tiden været mange skøre projekter, som har vundet prisen. Et eksempel er hjerneforskere som har undersøgt, hvorfor nogle mennesker væmmes af ost.

Hvis du er nysgerrig, er der en længere liste på engelsk over prismodtagere her: www.improbable.com/ig

Og hvad spillede de spanske forskere for fostrene? Gode gamle Macarena? Vamos a la playa? Niks. De spillede et værk af den klassiske komponist, Bach.

Her kan du se forskernes video af et barn, der prøver sine dansetrin af:

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.