Så åbner strandene
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 01/06/2020 - 10:30

Coronavirus | AMIGOS
CORONA: Fra i dag er 70 procent af Spanien i Fase 2 af genåbningen, og det betyder adgang til - næsten alle - strande og tilladelse til at gå tur - næsten - når som helst. Men nogle områder halter efter...
Siden den 15. marts har det været forbudt at tage på stranden, og først med indtrædelsen i Fase 2 bliver de genåbnet.
Nogle områder “bestod” allerede mandag i sidste uge, men i dag følger eksempelvis Málaga, Granada, Valencia og Alicante efter.
Dermed er det nu endelig tilladt at tage på stranden for at solbade eller hoppe en tur i bølgen blå, men dog højst 15 personer pr. gruppe og altså ellers med de to meters sikkerhedsafstand til andre.
Chiringuitos må nu også åbne under de samme regler som for restauranterne.
Men der er fortsat forskel på, hvilke regler og restriktioner, der er indført det forskellige steder. Nogle områder er simpelthen ikke nået at blive klar til at åbne for adgangen til strandene på sikker vis, så nogle kan ikke åbne i dag alligevel.
Kan måske også interessere dig
Sjælens festival i Alicante, ældre på internettet skyder i vejret, reddet med ballon i maven og lille-bitte klump med giga-energi
Kort og godt om lidt af hvert i tekst og billeder …
Supermand med håndbremse
VIDEO: Udfordret på højdeskræk gik det ikke helt efter planen på landets næstlængste svævebane.
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.