Søheste-far opereret

PrintPrint Share this
NATUR: Veterinærer fra akvarium i Valencia har haft de bitte-små skalpeller fremme og har reddet en søhest, der var lidt slidt efter at have født 1.000 føl.

Oceanogràfic de València har udført mikrokirurgi for at redde en søhest.

 

Den lille søhest har overlevet takket være akvariets veterinærer. Specialisterne behandlede det lille dyr, efter den havde født ikke færre end 1.000 unger, hvilket medførte problemer med udrugningsposen.

 

I søhesteverdenen er det nemlig mændene, der tager det tunge læs. De har en pose, hvor æggene fra hunnen kommer i, og ungerne udruges.

 

Befrugtningen finder sted i det øjeblik, når æggene anbringes i hannens sæk, og det finder sted på kun seks sekunder. Efter seks uger er føllene klar og bliver trykket ud af posen i ryk gennem flere timer.

 

"Sokken" vendte vrangen ud

Nogle gange efter fødslen på grund af den store indsats eller antallet af afkom, kan posen ende med falde ud, det vil sige vende vrangen ud som en sok. Og det var, hvad der skete ved denne lejlighed.

 

Takket være fagfolkene i akvariet undgik man, at stå med 1.000 forældreløse føl, da de nemlig opdagede anomalien i tide. Dyrlægerne fik øjeblikkeligt bedøvet dyret og puttet posen på plads igen. Det krævede mikrokirurgi med specielle forstørrelsesglas, hvor posen blev sikret med et lille-bitte sting.

 

Hesten er "fuldstændigt kommet sig, er sund og frisk og tilbage til sin normale dagligdag", lyder det fra Oceanogràfic.

 

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software