Så ringede klokkerne!

PrintPrint Share this
POLITIK: I nat klokken 00:01 startede den officielle valgkampagne tll parlamentsvalget den 28. april, og den varer frem til den 26. april. Den 27. april er “refleksions-dagen.”

Fra i dag er der frit valg til at propagandere for sit parti på alle fronter: Plakater i gaderne på de tilladte steder, vælgermøder, annoncering i dagspressen, opstillinger med propaganda-boder i gaderne og ikke mindst frit slag på de sociale medier.

 

Det er nu de store indsatser er startet for partiernes frivillige, der skal hente stemmerne ude på gaderne. Snakker du med nogle af dem, kan du måske score en kuglepen eller en anden gaveartikel.

 

Hvad gør partilederne?

Fokus retter sig mod, hvor og hvordan de enkelte partiledere starter deres kampagner.

 

Premierminister Pedro Sánchez (PSOE), der ifølge alle meningsmålingerne lige nu er storfavorit til at vinde valget, starter sin kampagne i Dos Hermanas i Sevilla. Stedet har symbolsk værdi for Sánachez, fordi der var her, at han i 2017 blev genvalgt som PSOE’s generalsekretær. 

 

Her startede han med at sætte valgplakater op, da klokken slog 00:01. 

 

Den nye leder af PP, Pablo Casado, der i meningsmålingerne står til et gigantisk fald, starter sin kampagne i Madrid, hvor han har valgt Retiro Park Florida til startskuddet. Her stiller han op sammen med partiets nummer to Adolfo Suárez. Casado havde egentlig valgt Plaza de Colón som startsted, men ændrede det til et overdækket sted på grund af vejrudsigten med regn.

 

Albert Rivera, leder af Ciudadanos, der svinger noget i meningsmålingerne, men alligevel står til at øge sit antal mandater, har også valgt at starte sin kampagne i Madrid. Samtidig starter partiets nummer to, Inés Arrimadas, sin kampagne i Catalonien.

 

Rivera vil også besøge Andalusien, herunder to gange i Málaga samt i Granada og Sevilla.

 

Pablo Iglesias, topfiguren i Podemos, står lige nu til at få halveret sine mandater i meningsmålingerne, så han får travlt for at rette op på det. Iglesias startede med at sætte plakater op i nat i Villaverde i Madrid.

 

Iglesias vil især lægge vægt på nærhedsprincippet i sin kampagne.

 

Lederen af det kommende parti Vox i Parlamentet, Santiago Abascal, der ser ud til at få omkring 25 mandater - eller flere - i Kongressen, startede i nat med at sætte plakater op på Plaza de Colón i Madrid. I dag er han så taget videre til Asturien for at afholde et ‘blomstermøde’ til ære for la Virgen de Covadonga og et efterfølgende vælgermøde i Asturiens hovedstad Oviedo.

 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque