Særlig service for børn og kvinder
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 12/03/2020 - 12:00
Fly & trafik
TRAFIK & SIKKERHED: På Gran Canaria indfører lokale myndigheder snart, at bussen kan stoppe præcis dér, hvor det du beder om det. Altså hvis du er kvinde eller under 18 år.
Pilotprojekt skal gøre det mere sikkert at færdes sent om aftenen for de mere udsatte i Las Palmas på Gran Canaria.
Byrådet vil gennemføre muligheden for ‘stop on demand’ for kvinder og mindreårige i de kommunale natbusser.
På den måde kan man dels stå af tæt på sin egen hoveddør, men eventuelle kriminelle vil heller ikke på forhånd vide, hvor potentielle ofre står af.
Afdelingerne for mobilitet og ligestilling har foreslået at indføre det som et pilotprojekt for kvinder og børn under 18 år fra 23:00 på Luna-linjerne i weekenderne. Projektet bliver indført i de kommende måneder.
Hvis det viser sig at blive en succes på linjerne Lunas 1, 2 og 3, vil servicen blive udvidet til hele ugen og til andre linjer, der også kører om natten.
Fungerer andre steder
Rådgiver for ligestilling, Mari Carmen Reyes, siger, at lanceringen af dette pilotprojekt er endnu et skridt, der tages fra byen Las Palmas de Gran Canaria for at bekæmpe vold mellem kønnene og i dette tilfælde særligt også et tiltag for at undgå seksuelle overgreb.
Reyes minder om, at tiltaget "vil give sikkerhed for kvinder og mindreårige såvel som virke præventivt".
Reyes siger, at den slags "stop on demand på offentlige transporttjenester allerede er en realitet i andre spanske byer." I San Sebastián for eksempel foretages on-demand stop fra midnat.
Kan måske også interessere dig
Flyselskaber får grønt lys til at aflyse ved brændstofmangel
Nye britiske regler giver flyselskaberne fleksibilitet over passager-rettigheder
75 % af de spanske lønmodtagere føler sig underbetalt
Ny foruroligende rapport viser rekordhøj utilfredshed på arbejdsmarkedet
Oplev 'Løvernes Konge'-klipper i Spanien
VIDEO: Kongens Klippe findes flere steder i Spanien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















