Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sandjesus storhitter

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 09/01/2020 - 07:00

Turisme

OPLEVELSE: Julekrybbe bygget af sand har igen været et hit på Gran Canaria. ”Sandslottet” har tiltrukket 225.000 besøgende og indsamlet en god bunke penge.

For 14. år i træk har voksne leget med 2.000 ton sand på et 1.500 kvadratmeter stort område. Det er et sandslot, der vil noget

Las Canteras-stranden nær Saulo Torón-pladsen har igen i år lagt sand og plads til den noget anderledes julekrybbe. Se mere her

Den kanariske julekrybbe ”El Belén de Arena” er et vigtigt element i årets julebegivenheder på den kanariske ferieø, og er en af de kulturelle begivenheder, der trækker flest besøgende. For fire år siden kiggede omkring 100.000 forbi krybben i løbet af de par uger, den står der, og for to år siden var det antal fordoblet.

I år kiggede hele 225.000 nysgerrige forbi i løbet af de 38 dage, krybben har stået der! Det oplyse de lokale myndigheder i en pressemeddelelse. Og der er også kommet en ordentlig sjat i kassen.

Gratis entré

Det koster egentlig ikke noget at besøge julekrybben, men man kan frivilligt vælge at lægge penge i en skål, der står lige ved indgangen. Pengene går til velgørende formål.

Denne gang blev der indsamlet over 24.000 euro, og pengene går til fire suppekøkkener i San Pedro, El Carmen, La Paz og Santo Domingo. Tidligere har der været indsamlet 29.000, men i år har man også været plaget af dårligt vejr.

Nedrivningen er nu i fuld gang, og man regner med, at stranden er tilbage til sit normale udseende i løbet af de næste par dage.

Kan måske også interessere dig
  • Rejseforslag fra Ciudad Quesada til Sevilla
    Charlotte bad Spanien i Dag om et rejseforslag til Sevilla på fire dage. Udforskningen af Sevilla var det primære formål, men hun var også åben for en oplevelse undervejs.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.