Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Se, dét giver mening

Skrevet af Pia Bruun, tir, 14/08/2018 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: At være selvstændig i Spanien koster kassen, men det skal der nu laves om på. Sygesikringsafgiften bør udregnes i forhold til indtægt.

Nyt system for indbetaling af sygesikringsafgift for selvstændige erhvervsdrivende begynder at se dagens lys. 

Den nye regering meddelte her for nylig, at man nu arbejder på at tilpasse afgiften hver enkelt arbejdstagers reelle indkomst.

Den slags proportionelle bidragsordning vil i sagens natur især gavne selvstændige med lave indkomster.

Ordningen vil bestå af forskellige rater.

Rabat til de lavstlønnede

Den første rate vil påvirke indtægter under mindstelønnen, som er fastsat til 10.300 euro brutto om året i 2018. 

For dem vil der være en rabat, så det månedlige gebyr bliver på 50 euro over en to-årig periode – ligesom den nuværende 'tarifa plana'.

Den anden sektion vil omfatte dem med indtægter på mellem 10.300 euro og 30.000 euro om året, som er den største gruppe af selvstændige.

De vil opretholde det nuværende system og kunne vælge mellem minimumsbasen på 919,8 euro om måneden, og den maksimale indtægt på 3.751,2 euro. 

Tredje rate vil omfatte dem, der tjener mellem 30.000 og 40.000 euro om året, mens den fjerde blok omfatter dem, der har mellem 40.000 og 60.000 euro.

Her vil laveste sats for beregning af afgift stige til 1.500 euro om måneden. 

Endelig vil den femte rate påvirke dem, som tjener mere end 60.000 euro om måneden, hvilket er 100.000 selvstændige.

Her vil laveste bidragsgrundlag blive fastsat til 2.000 euro om måneden.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.