Selvstændighed på menuen

PrintPrint Share this
SAMFUND: I kølvandet på den catalanske folkeafstemning hviler en anstrengt stemning over spansk politik. Men på vanlig spansk maner laver nogle lidt sjov ud af situationen.

I Club Deportivo la Unidad Nueva Málagas sportsbar kan du ikke længere få en ‘pitufo catalana’. Nu hedder det en ‘pitufo andalúz’.

 

Et billede af en plakat i en sportsbar i Málaga har spredt sig som en steppebrand på sociale medier.

 

Godt grin

Selvom plakaten kunne sætte sindet i kog på mange, har den mest af alt givet anledning et ekstra smil hos de fleste.

 

Blandt de små pitufo sandwich findes en catalansk pitufo. Og det er, hvad plakaten handler om. Nu hedder det en andulusisk pitufo.

 

De ansvarlige har været nødsaget til at forklare årsagerne til navneforandringen, og det har de gjort med glæde.

 

Brødet er fra Málaga. Tomaten er fra Guadalhorce. Olien er fra Riogordo. Serranoskinken er fra Alpujarra Granadina. Alle er steder i Andalusien.

 

Aldrig set skyggen af Catalonien

Samtidig har de argumenteret for, at det har været nødvendigt med en folkeafstemning om navnet, for at træffe en demokratisk beslutning.

 

Ifølge barens indehavere er årsagen til en navneforandring ret simpel.

 

- Ja. Vi kan ikke narre nogen længere. Der er intet catalansk over den sandwich, siger barens indehavere.

 

God forretning

Chema er navnet på den ene af ejerne. Ifølge ham opstod idéen som en vittighed en søndag morgen.

 

Selvom ejerne ikke selv reklamerede for det, tog en kunde et billede af plakaten og spredte det på sociale netværk.

 

Reaktionerne efterlod ejerne målløse.

 

- Allerede samme søndag kom folk i massevis og ville have en andalusisk pitufo. Vi bliver ved med at sælge andalusiske pitufoer, så længe folk vil købe dem, siger Chema.

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque