Send papirbilleder på email
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/11/2016 - 07:52

Erhverv & Service
VIDEO: Ny, gratis app fra Google, der forvandler dine analoge papirbilleder til digitale billeder.
I familie-albummerne har du sikkert en masse papirbilleder, som du ind imellem godt kunne tænke dig at sende på en email eller for eksempel på WhatsApp og måske også dele på nettet.
Hidtil har det da også været muligt, hvis du havde en scanner stående. Men jo, det tager både lang tid og er lidt besværligt.
Det er nemt at få adgang til sin samling af digitale billeder, men de gamle papirbilleder er ofte gemt godt væk og sjældent kommer frem.
Nu er allesteds nærværende Google kommet med en ny applikation, som både duer på iPhones og Google smartphones.
Applikationen hedder PhotoScan, og så er den gratis.
Se her, hvordan den virker
Tag et billede af papirfotografiet med din smartphone, så sørger app’en selv for at klippe til, rette ud og rotere, så du får en perfekt digital kopi.
Derefter kan det gemmes i din digitale samling eller deles med vennerne på sociale medier.
Der er også direkte adgang til at gemme det i skyen på Google Photos, som sorterer billederne efter ansigter og eller andre kriterier, som du bestemmer.
Du kan hente PhotoScan på Google Play og App Store.
Kan måske også interessere dig
Røverhistorien om falske uddannelser
Syntes det var bedre at fortælle, han var arkitekt end murer, og hun syntes bedre om at være biokemiker end rengøringsdame.
Julemarkeder med magi, hygge og tonsvis af sukker
December i Spanien byder på en helt magisk atmosfære, og julemarkederne er ideelle steder at opleve den.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.