Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dobbelt op på billige billetter

Skrevet af Redaktionen, tor, 21/12/2017 - 01:00

Turisme

VIDEO: Renfe er blevet smittet af julestemningen, så nu bliver jubilæumskampagnen endnu vildere. Men denne gang er ikke den 25., du skal sidde klar...

I år har Renfe hver måneds 25. dag sat 25.000 billetter til salg til 25 euro stykket.

25-kampagnen markerer 25-året for de lækre, lynhurtige AVE-tog.

Næsten hver måned har togselskabets hjemmeside på ingen måde kunnet håndtere online-trafikken fra alle de håbefulde, der vil score en billig rejse.

Kampagnen har været en overvældende succes, men her i december er der sket nogle ændringer, som du bør være opmærksom på.

Nye boller på suppen

Derfor er det ikke overraskende, at kampagnen fortsætter i december.

Men denne gang er der skruet ekstra op for salget, da der i denne omgang vil blive sat dobbelt så mange billetter til salg - hele 50.000.

Det siger udviklingsministereren, Íñigo de la Serna, i en pressemeddelelse.

IKKE den 25. december

Men det er ikke kun antallet af billetter, der er steget.

Renfe har skarpt vurderet, at det nok er de færreste, der vil bruge natten mellem den 24. og 25. på at sidde foran computerskærmen og købe togbilletter.

Derfor bliver billetterne denne gang sat til salg fra midnat mellem den 22. og 23. december.

Billetter kan købes her - men altså først fra midnat mellem 22. og 23. december.

Hvis du ikke er helt sikker på, hvordan sådan et højhastighedstog ser ud i landets smukke landskaber, kan du se en togselskabets kampagnevideo her:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.