Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skål i spildevand!

Skrevet af Kristoffer Olesen, tor, 15/11/2018 - 11:21

Krimi og katastrofe

VIDEO: Skruppelløse slamhøkere anholdt for at sælge fækal-forfriskninger til tørstige og soldovne strandgæster.

Efter et par timer under den bagende sol, kan man let blive fristet af de flotte cocktails, som Barcelonas strandsælgere utrætteligt forsøger at afsætte.

Det er jo også så let bare lige at få det serveret på solsengen...

Men som vi har skrevet om før, skal man for alt i verden holde sig væk fra de lette drinks.

Myndighederne har nemlig flere gange taget sælgerne i at opbevare deres ingredienser i kloakrør og brygge deres forfriskninger på offentlige toiletter.

Mojitos fra helvede

Desværre ser det ud til, at der stadig er godt gang i salget.

Politiet i Barcelona har netop smækket håndjernene på yderligere tre strandsælgere, som solgte mojitos med et mildest talt kvalmende krydderi.

Udover mynteblade, rom og lime indeholdt de nemlig fækale bakterier. At sluge en sådan drink svarer altså til at slikke et toiletsæde.

Mændene er derfor alle sigtet for forbrydelse mod den offentlige sundhed. Myndighederne udelukker hverken nye anholdelser eller sigtelser.

Lang tids forarbejde

Aktionen er en konsekvens af en efterforskning, som politiet indledte helt tilbage i september.

Her konfiskerede man en håndfuld af gadesælgernes drinks og ingredienser, som straks blev sendte til analyse.

Og ganske som forventet indeholdte drikkevarerne en helt potpourri af fækale bakterier, som i sagens natur gør dem ganske uegnet til at slukke tørsten med.

Myndighederne har derfor holdt et vågent øje med Barcelonas strandsælgere lige siden, og nu har lovens lange arm altså slået til.

Vi må håbe, at det er sidste gang, vi hører nyt om forfriskninger fra Cataloniens kloak-køkkener. Men som bekendt findes noget jo sjældent uden efterspørgsel, så lad nu være med at falde for fristelsen.

 

Se anholdelserne her:

Dagens billede i Viden & Hygge

Den mest solgte bil i Spanien i 2017 og antal nye biler hele året

Læs Dagens Viden & Hygge med bonmot, Gruk, spansk slang og Ebbe Krydsmagers krydsord

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.