Skør regning
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 16/01/2020 - 11:46

Penge & Forbrug
SAMFUND: Vi danskere er vant til at kunne låne et tæppe på caféen, da der som regel altid er lidt lår-koldt udenfor. Trenden er kommet til Spanien også, men det er ikke gratis...
Forestil dig at skulle betale penge for at kunne holde varmen, mens man nyder en latté på sin yndlingscafé i forårssolen.
Man kan næsten ikke forestille sig en café uden de obligatoriske tæpper, man lige kan smække om benene, og nu har en café på Tenerife taget trenden til sig.
Der er bare lige én detalje, som er lidt anderledes, og det har fået de sociale medier til at gløde.
En cafégæst har nemlig delt en bon fra stedet, hvor man kan se, at der er opkrævet seks euro for brug af et tæppe!
Amanda Delgado og hendes ven besøgte søndag den 12. januar en café i Costa Adeje på det sydlige Tenerife for hygge sig med et par cocktails og en vandpibe.
Det var lidt køligt på terrassen, og en servitrice tilbød dem et tæppe, som de takkede ja til.
Men det behagelige tilbud endte i en ubehagelig overraskelse, da regningen kom.
Efterfølgende har Amanda delt et billede af regningen på Twitter, og det har fået folk helt op i det røde felt.
Adskillige brugere udtrykker deres forargelse og hepper på, at de to kvinder tager tilbage og kræver at få pengene igen.
Kan måske også interessere dig
Første ikke-svensker i toppen for den gul-blå møbelgigant
Spanier som ny global direktør for IKEA.
Regeringen vil indføre en ny model for ansættelsesprøver og bruge AI
INDSIGT: Læs om de tiltag, der indgår i planen for Transformation af Statsadministrationen, som blev præsenteret i går.
Spanien Rundt med Kate & Peter (3)
WEEKEND: Velkommen til tredje del, hvor vi følger Kate & Peter Quist på deres spændende tur gennem landet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.