Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skades-assistance lige nu

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 16/04/2020 - 07:00

Coronavirus

FORSIKRING: Hvad gør jeg, hvis jeg er ude for et havari med min bil, hvis vandrøret springer eller jeg bliver udsat for indbrud?

Spanien i Dag har opfordret vores sponsor Kaas & Kirkemann til en redegørelse om, hvordan vi skal forholde os under krisen, hvor vi ikke kan henvende os til deres kontor.

Fra Pernille Kaas har vi modtaget denne information:

Den spanske premierminister meddelte lørdag aften den 14. marts, at alle skulle blive hjemme, og alt skulle lukkes ned den følgende mandag. Dog var der visse brancher, der fortsat skulle fungere. 

Forsikringsbranchen, sammen med resten af den finansielle sektor, hører under denne kategori. Det betød at man skulle kunne kontakte os, men det ville ikke være muligt at åbne kontoret af hensyn til risikoen for smitte. 

Alle i vores branche blev opfordret til at arbejde hjemmefra, så vidt det var muligt. Den korte varsel betød, at vi måtte finde løsninger med de midler, der var til rådighed, eftersom det ikke var muligt at bestille ekstra it-udstyr, telefoner etc. 

Den sidste måned er kun én medarbejder kommet på kontoret et par gange om ugen. Alle arbejder online hjemmefra, og kan træffes på email inden for den normale kontortid. 

Man kan ringe til os mellem kl. 10-12 på hverdage. Sidst på måneden håber vi, at det igen er muligt at træffe os pr. telefon inden for vores normale åbningstid. Det er for tidligt at sige, hvornår vi igen kan åbne dørene til kontoret.

Det har været lidt af en udfordring, hvis kunder har haft behov for autohjælp i løbet af den sidste måned. Autohjælpen har fungeret fint, men så godt som alle værksteder har været lukket, så det er næsten umuligt at få bilen repareret i disse dage. 

Nogle værksteder er åbne, men hovedsagligt for at motorkøretøj til professionel brug kan blive repareret. De fleste værksteder reparerer ikke privatbiler.

Skulle man være uheldig, og få en skade i sin bolig, kommer håndværkere kun ud, hvis det drejer sig om meget alvorlige skader. Taksatorerne forsøger så vidt muligt, at se skaderne via videokonference.

Situationen kræver en del tålmodighed, men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe vores kunder inden for de muligheder og begrænsninger, vi har.

Vi ser frem til at kunne arbejde under nogenlunde normale forhold igen, og forhåbentlig kan vi sige på snarligt gensyn på kontoret. 

Tak til Pernille Kaas, der som sponsor er med til at støtte udgivelsen af Spanien i Dag sammen med vores amigos.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.