Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skal tjekke folk i karantæne

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 15/09/2020 - 12:04

Coronavirus

CORONA: Mens restriktionerne strammes yderligere får regionalpoliti nu også nye arbejdsopgaver. Med navnelister i hånden skal de kontrollere, at folk overholder karantænen-påbud.

Stort set hele Spanien kæmper med stigende smittetal, og siden det den 21. juni blev op til hver enkelt region at regulere og finde løsninger, kommer der hele tiden nye tiltag og restriktioner rundt omkring.

Senest på De Baleariske Øer har politiet nu fået udvidet arbejdsbeskrivelsen til også at kontrollere folk i karantæne.

Alle i karantæne bliver på forhånd informeret om, at de bryder loven, hvis de forlader hjemmet i løbet af karantænen, og det koster bøde.

Helt konkret får politiet lister med navne og adresser på dem, der er beordret i karantæne. det gælder både smittede og dem, der har været i tæt kontakt med smittede.

Politiet får også en oversigt over, hvor længe de enkelt skal forblive i karantæne. 

Listerne uddeles til både Policía Local, Policía National og Guardia Civil, men selve den fysiske kontrol håndteres af lokalpolitiet.

Nye stramninger

Denne uge er der også kommet nye generelle restriktioner på øerne:

  • Lokale byfester og festivaler er forbudt - både private og offentlige
  • Teatre, biografer og koncertsteder må kun operere med forudbestilte pladser og kun operere på halv kapacitet
  • Legepladser, hoppeborge og boldhav er lukket
  • Særlige regler og pladskrav i fitnesscentre, der i øvrigt også  kun må operere på halv kapacitet. Udendørs gælder 75 procent.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.