Skidt for briter i Spanien
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 24/06/2016 - 08:29

Samfund og Politik
SAMFUND & POLITIK: Det britiske “LEAVE” til EU giver omgående problemer for briter og svækker turismen i Spanien.
Der bor godt 280.000 briter i Spanien, hvoraf en stor del er pensionister i egne boliger, der lever af pensioner fra Storbritannien.
10 procent betyder meget på en pensionsudbetaling, og dertil kommer nu usikkerhed om, hvorvidt briter i fremtiden vil være omfattet af EUs sundhedssystem, der sikrer behandlingen af EU-borgere i Spanien.
Sjovt er det heller ikke for de briter, der har aktier - specielt i bankerne - i disse dage.
Blandt briter i Spanien, er der allerede nu debat om mulighederne for i stedet at blive spanske statsborgere.
Hvis økonomien tvinger briter til at forlade Spanien - og pundet forbliver på det nu lave niveau - kan de til gengæld glæde sig over, at de får 10 procent flere pund for deres salgsprovenu i euro.
Råd til rejser?
I 2015 modtog Spanien 68,1 millioner internationale turister. Den største gruppe var briter, der stod for 15,6 procent svarende til 10,6 millioner.
Alt andet lige vil det blive dyrere at rejse på ferie ud af Storbritannien, når briterne allerede fra i dag skal betale 10 procent mere for alt i Spanien: opholdet, kaffen, måltiderne etc.
Om antallet af britiske turister i Spanien vil falde, er naturligvis usikkert. Sikkert er det, at briternes købekraft er faldet, og det kan ikke undgå at være skidt for Spanien.
Kan måske også interessere dig
Æsel-bomberos: Doñanas hemmelige våben mod skovbrande
VIDEO: En daglig, men stille kamp mod flammerne.
″Den er helt hen i vejret″
Vi har spurgt kulturminister Jacob Engel-Schmidt om han fortsat bakker op om Ukrainske flag i Parken.
Julemarkeder med magi, hygge og tonsvis af sukker
December i Spanien byder på en helt magisk atmosfære, og julemarkederne er ideelle steder at opleve den.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.