Slut med skinke?
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 28/10/2015 - 11:06
Sundhed & sygdom
SUNDHED: Jamón, chorizo, hotdogs og bacon er kræftfremkaldende, viser ny rapport.
Det er nærmest den spanske nationalret, men ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er jamón serrano lige så farligt for ens helbred som tobak.
Forarbejdet kød, herunder altså blandt andet serranoskinke, chorizo og bacon, er kræftfremkaldende. Det konkluderer WHO i en rapport offentliggjort mandag. Faktisk er bare 50 gram forarbejdet kød om dagen nok til at øge risikoen for tarmkræft med 18 procent.
Det er første gang, at WHO er så klar i udmeldingen om, at der er tilstrækkelige beviser til at drage den parallel.
IARC-arbejdsgruppen har analyseret resultaterne fra over 800 studier, der har undersøgt sammenhængen af mere end et dusin typer kræft med indtagelse af rødt kød eller forarbejdet kød i mange lande og forskellige befolkningsgrupper.
Bekræfter, at serrano er farligt
Ifølge The Local har WHO bekræftet, at spansk serranoskinke er blandt det farlige kød.
- Eftersom det er saltet kød, er spansk jamón klassificeret som forarbejdet kød og dermed omfattet i denne rapport, siger Véronique Terrasse fra IARC.
Nyheden kan få alvorlige konsekvenser for den spanske skinkeindustri, som producerer omkring 33 millioner skinker årligt med en anslået økonomisk værdi af over 1,5 milliarder euro.
Kan måske også interessere dig
Historisk milliardindsprøjtning til plejesektoren
Staten vil fjerne ventelisterne nu.
Historisk dag, hvor muren er faldet
Efter mere end et århundrede kan du nu gå direkte ind i Gibraltar uden kontrol.
Julesange, søde sager og levende lys - en noget anderledes december-tradition
VIDEO: Fiesta de los Rondeles i Casarabonela foregår hvert år i december.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















