Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Slagtilbud på ferieø

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 11/06/2018 - 11:46

Penge & Forbrug

PENGE & FORBRUG: Hvis du lige havde overvejet at købe en af De Baleariske Øer, er du for sent ude.

Har man har en konge i maven, er der ikke noget som at eje sin egen ø.

I Dubai kan man købe hele Danmark bygget op i sand og gjort til ø som en del af The World. 

Kan kan man klare sig med mindre, har den lille ø i Roskilde fjord, Elleore, i årevis tilhørt et gymnasium i Københavnsområdet. 

De har indført lokal tid, lokal møntfod og meget andet, som et kongerige har brug for.

Balearisk mini-ø

Den største af øerne omkring Menorca, Isla d’en Colom, kom på markedet i 2016. Havde man 5.250.000 euro var den lige til at flytte ind på. 

Men ingen bed på, før den kom som slagtilbud: 3.200.000 euro.

Det skriver Expansion.com.

Øens 58 hektarer blev solgt for få dage siden. De nye ejere vil kunne regere over deres egen ø, der ligger 200 meter fra nordkysten af Menorca. 

Del af naturpark

Den hører under Mahón Kommune og udgør faktisk en del af naturparken s’Albufera des Grau. 

Så man må altså ikke bare bygge højhuse i sit nye kongerige.

Fint - det køber jeg!

Rygterne om køberen lyder på, at den nye “konge” er en amerikansk bankmand med cubanske rødder, Alex Meruelo. Og den skulle altså være god nok. 

Han kommer egentlig fra små kår, men har i dag bankbog til at powershoppe.

Han skulle angiveligt være ret glad for at eje ting. Har for eksempel en forkærlighed for basketball, hvorfor han har købt et hold.

Det, der gjorde hans bud på øen tiltrækkende, var, at han tillod de familier, der bor der i forvejen, at blive boende. 

Eget lille kongerige

Den engang fattige dreng fra Cuba råder altså nu også over de omtalte 58 hektarer med bygninger. 

Hovedbygningen med seks værelser er på 100 kvadratmeter og stammer tilbage til det 18. århundrede. 

Derudover er der en tilbygning på 30 kvadratmeter, der tjener som fadebur og oplagsplads.

Der er også en bygning i imprægneret træ med to værelser, køkken, stue og badeværelse. 

På øen er der to smukke strande med hvidt sand, og 30 meter fra den ene er der et bådehus på 20 kvadratmeter. 

Det har lidt historie, da der der i 1785 blev underskrevet en traktat mellem Spanien og Tunis her.

Der er endog spor efter lidt minedrift fra begyndelsen af det 20. århundrede.

Alt i alt nok til at få sig nogle ikke helt almindelige uger ved stranden!

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.