Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Slut med de små mønter?

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 01/10/2020 - 07:00

Penge & Forbrug

PENGE: Småmønter kan sjældent bruges til meget mere end at gøre tegnebogen tung og drikkepengene trælse. Nu skal du måske snart få brugt kobbermønterne.

Europa-Kommissionen vil til næste år beslutte, hvorvidt det er nok med de små kobbermønter.

Nyt forslag søger at afrunde priser for alle kontante betalinger og gøre det hele lidt lettere.

Europa-Kommissionen vil beslutte i slutningen af ​​2021, hvorvidt den vil fremlægge et lovgivningsforslag om at afvikle en- og to cent-mønter.

Bruxelles startede allerede mandag en konsekvensanalyse for brugen af den fælles valutas to mindste mønter. 

Processen inkluderer også en offentlig høring, der vil være åben i de næste 15 uger for forskellige nationale institutioner og myndigheder såvel som civilsamfundet, der kan fremlægge deres mening om sagen.

Europa-Kommissionen har det juridiske mandat til "regelmæssigt og omhyggeligt" at undersøge anvendelsen af ​​de forskellige mønter på baggrund af kriterier for europæiske borgeres omkostninger og accept.

"Kommissionen vil i denne analyse nøje undersøge de økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger af at indføre ensartede regler for afvikling", lyder det fra Europa-Kommissionen.

Skal følges ad

Herfra garanterer man desuden, at det fremtidige forslag vil være baseret på konklusionerne i denne evaluering.

Bruxelles luftede allerede idéen i januar, da den fremlagde sit arbejdsdokument for dette år. Med dette tiltag ønsker Europa-Kommissionen at undgå, at hvert enkelt land følger sine egne kriterier og adskiller sig fra resten.

I begyndelsen af ​​året havde Bruxelles for eksempel allerede advaret om, at nogle medlemsstater som Finland, Italien, Belgien, Irland og Holland allerede havde godkendt interne regler om afvikling, mens andre lande ikke har specifikke regler.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.