Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Smed mindre formue ud

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 29/06/2021 - 10:42

Samfund og Politik

SAMFUND: Medarbejder på mobil genbrugsstation vinder vist prisen som årets medarbejder, efter han opsporer ejeren af en bunke kontanter, der ved en fejl var blevet smidt ud.

3.500 euro har fundet sin rette ejermand igen, efter de ved en fejl blev afleveret på en genbrugsstation i Murcia.

Ejermanden havde lagt pengene i en konvolut med røntgenbilleder og glemte senere alt om, hvor han havde gemt dem.

En medarbejder på genbrugsstationen fandt den mindre formue, da røntgenbilleder netop skal behandles helt særligt.

Det var i sidste uge, at en lokal fra Churra-distriktet, lige ville rydde lidt op...

Skulle på stranden

I en erklæring oplyser Murcias byråd, at manden sammen med sin kone ville tilbringe et par fridage på stranden i sommeren 2019. De mange kontanter efterlod han derhjemme - på et godt skjult sted.

Gemmestedet var altså en kuvert med røntgenbilleder, som manden to år senere deponerede på en mobil genbrugsstation i Murcia, hvor den ansvarlige hedder José María Hernández.

Hernández er garvet på området, da han har stået for stationen i et årti, så da han modtog en taske i sidste uge med flere røntgenbilleder, tog han den straks til side, da den slags affald kræver speciel behandling, så det må ikke bare smides i almindelige containere på offentlig vej.

Hernández  foretog en første gennemgang af det indleverede affald for at kontrollere, at det er tilladt på anlægget, og da det var godkendt, gik ejeren.

Men da Hernández så nærmere på konvolutten med røntgenbillederne, fandt han en konvolut fyldt med 10- og 50-euro sedler samt et dokument med et navn på. Det var takket navnet, at det efterfølgende lykkedes at lokalisere ejeren via sociale netværk.

Manden blev bedt om at komme et smut forbi genbrugsstationen igen, da der sammen med røntgenstrålerne var en konvolut med “personlige papirer”.

Da manden, hvis initialer er C.V.M., identificerede sig og fik lov til at tjekke indholdet af konvolutten, udbrød han, at han i to år ikke havde anet, hvor pengene var.

 

Kommentarer

70-euro sedler? Det minder mig om den gamle vittighed, hvor falskmønteren siger: Har du aldrig set en 70 krone seddel før?

Hej Troels

Skapt set, tak! Er korrigeret :-)

- kathrine

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.