Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Smil, du er på!

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 07/07/2021 - 10:16

Fly & trafik

TRAFIK: Denne sommer er der ekstra mange droner til at fange trafikanter, der ikke opfører sig ordentligt. Se her, hvordan de er fordelt.

Hele 39 droner overvåger de spanske veje denne sommer, hvilket er 28 flere end i 2020. 

Overvågningen kommer primært til at være rettet mod hensynsløs kørsel, strækninger med høj risiko for ulykker og veje med mange bløde trafikanter.

Hver enkelt drone kræver en pilot, en kameraoperatør og en betjent fra Guardia Civils trafikafdeling. Sidstnævnte står klar til at rykke ud, når han får en melding om en overtrædelse.

Og de ser altså mere, end man måske lige tror. Læs mere her

Helikoptere og droner supplerer hinanden

Alle enhederne fungerer i 120 meters højde, har en aktionsradius på mellem en og to kilometer og batteritid på op til 40 minutter.

De kommer til at supplere de 12 trafikhelikopteres arbejde i hele Spanien, men aller flest finder vi i hovedstadsregionen.

Dronerne er fremstillet i Spanien, og faktisk er Spanien pioner inden for brugen af disse apparater i trafikken. I maj 2018 indførte man dronerne som en test, og siden august 2019 har de været et fast værktøj til overvågning og afsløring af overtrædelser af færdselsloven.

Overtrædelser, der registreres af droner, kan anmeldes på stedet af en betjent eller behandles senere af de kompetente myndigheder. Alle sanktioner bliver ledsaget af et billede taget af dronen som bevis for overtrædelsen.

Egenskaber

De dronemodeller og -karakteristika, som DGT råder over, er vist nedenfor:

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.