Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sociale medier for kæledyr

Skrevet af Redaktionen, fre, 09/02/2018 - 01:00

Teknologi & Videnskab Vejr og natur

TEKNOLOGI & DYR: Kender du en, der går og savner en online-profil til Fido eller Trofast? Fortvivl ej, nu er kæledyrenes ‘Facebook’ på banen.

På sociale medier sker der ofte det, at nogle brugere lægger lidt for mange billeder af menneskets bedste ven op.

Om det så er katte, hunde, kanariefugle eller guldfisk, kan det hurtigt gribe om sig.

Fænomenet er i hvert fald udbredt nok til, at der nu er opstået et nyt socialt medie for kæledyr.

Det skriver Rtnnewspaper.com

Fidos ‘Facebook’

Marco Martinenghi har skabt netværket BEPUPPY.

På netværket kan der nemt og hurtigt deles billeder og videoer af kæledyr, men der kan også udveksles vigtig information, hvis nu kæledyret skulle gå hen og forsvinde.

Der er også mulighed for at adoptere kæledyr.

Helt egen side

Gennem funktionen +PetTag lader det sociale medie også brugerne tagge kæledyr gennem selvvalgte brugernavne.

Hvis du for eksempel vil have at dit kæledyr skal hedde Fido, kan Fido tagges ved hjælp af et plustegn.

Kæledyrets egen side på netværket kan på den måde eksempelvis være ‘Bepuppy.com/+fido’.

Flere funktioner

Plustegnet fungerer ligesom når man tagger venner med et @ på Facebook eller et hashtag på Twitter.

Funktionen kan bruges til hurtigt at komme i kontakt med en anden kæledyrsejer.

Hundeluftere og kæledyrspassere kan samtidig bruge netværket til at berolige mere nervøse ejere, for eksempel ved at tagge kæledyret under en gåtur.

Efterlysninger

Der, hvor det virkelig skal gøre en forskel, er hvis et kæledyr meldes savnet.

Her +PetTag bruges sammen med en alarm, som gør at alle kan melde, hvis de har set kæledyret og med det samme kontakte ejeren.

Her kan du læse mere om projektet

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.