Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol og regn

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 27/04/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Igen tager vi hul på en ny uge med ret ustadigt vejr, men generelt ser det ud til at kystområderne får solen at se - i hvert fald i perioder.

Regn, byger og torden, og lokalt ref heftig regn i nordvest, Pyrenæerne, Valencia, Andalusien og Extremadura.

Det er også her, vi finder dagens forhøjede alarmberedskaber.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

I halvøens Atlanterhavsområder og de cantabriske højtliggende egne samt i Pyrenæerne kommer der fortsat byger og tordenvejr, men det er dog generelt mere spredt og lejlighedsvis end i går. 

Lokalt tung nedbør i det vestlige Andalusien og det sydlige Extremadura i løbet af dagens anden halvdel. I de cantabriske bjerge og Pyrenæerne kan de også opnå en vis intensitet. 

I den nedre Ebro-dal og Middelhavsområdet er det overskyet i perioder og tiltagende uklarhed i løbet af dagen kan give nogle byger i det indre af Castellón og Catalonien. 

På De Kanariske Øer mulighed for nedbør til de østlige øers højtliggende egne.

Generelt faldende dagstemperaturer på halvøen, men de stiger dog i Middelhavsområdet og på begge øgrupper. Nætterne bliver lunere i Middelhavsområdet og den sydvestlige del af halvøen, mens de bliver lidt køligere igen i resten.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Letskyet himmel i løbet af dagens første halvdel og tendens til skyet til overskyet i løbet af eftermiddagen med nedbør i de indre egne. De kan lejlighedsvis blive krydret med torden og hagl.

Temperaturer med få ændringer på 15 til 20 grader og otte til 14 i nat. Vestenvind, der frisker op i løbet af eftermiddagen.

Gran Canaria

Letskyet til klart med tendens til overskyet om eftermiddagen i de indre egne i sydøst, hvor der er risiko for let, spredt regn.

Temperaturer i let stigning på 17 til 23 grader. Svag vind fra nord og briser.

Alicante-provinsen

Overskyet i perioder, men efterhånden tilbøjelighed til overskyet med spredte byger i nord i løbet af dagens anden halvdel.

Let stigende temperaturer på 21 til 25 grader og 11 til 14 i nat. Generelt let til moderat vind fra vest, der drejer i syd på kysten midt på dagen.

Kan måske også interessere dig
  • Spanske julebyer: Palma de Mallorca
    Palma de Mallorca har en helt speciel og charmerende måde at fejre julen på, som kombinerer den spanske tradition med Mallorcas unikke middelhavskultur.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.