Solstrejf efter nedtur
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 30/09/2019 - 07:00

Turisme
REJSER & TURISME: Det så sort ud for den kanariske økonomi, da en af de største kunder gik fallit. Men hurtig indsats fra regeringen har givet nyt mod i turistbranchen.
Den estimerede rejsegigant Thomas Cooks krak, gav genlyd i hele rejseverdenen.
På De Kanariske Øer, hvor en tredjedel af bruttonationalindkomsten stammer fra turisme, blev de blege under det solbrændte.
Thomas Cook var nemlig øernes næststørste europæiske aktør, og ud af de 150.000 ansatte i hotelbranchen kunne man risikere at skulle fyre 15.000, når selskabets gæster ikke længere kom.
Det skriver Laprovincia es.
Men nu er der kommet en mulighed for at lige at trække vejret, inden man forårsager massearbejdsløshed på øerne.
Hurtig indsats
La Tesorería General de la Seguridad Social er gået med til, at de firmaer, der er hårdt ramt af krakket, med øjeblikkelig virkning kan få udsat den månedlige indbetaling til Sociedad Social oven i de ansattes løn. Et beløb der ligger på 35-40 procent af lønnen. Faktisk kan de ved hurtig reaktion slippe for betalingen i september.
Udsættelsen er beregnet til at vare halvandet år, og målet er at mindske udgifterne for hotellerne, undgå panikfyringer og give dem luft til at lægge langsigtede planer.
Cooks krak kom på det værst tænkelige tidspunkt for øerne, der har højsæson mellem oktober og marts. Der plejer man at regne med en belægningsprocent på 90, men i år frygter man for, at den flere steder kan blive så lav som 30.
Nyt håb
Cook fragtede sidste år 2,13 millioner turister til øerne. Nu efterlader de en betydelig gæld på de 20 hoteller, de ejede, og de mange faste indkvarteringssteder, de lejede sig ind på.
Udsættelsen af afgiften til Seguridad Social er blevet mødt med glæde, og turistbranchen beder til, at alt sættes ind på at skabe øget interesse for øerne i andre rejsebureauer og hos andre flyselskaber.
Antallet af turister påvirker jo ikke alene hotelbranchen, men også erhverv som taxikørsel, gastronomi og souvenir-produktion, der indgår i øernes truede økonomi.
Kan måske også interessere dig
4.002 ekstra betjente skal sørge for trygge ferier i de mest populære turistområder
Spanien sætter turbo på sommer-sikkerheden.
“I dag vil jeg afsløre to hemmeligheder for dig…”
Midt i flugten fra politikernes hensynsløse og onde tornadoer.
Paradiset i nord
WEEKEND: Ferie behøver afslapning og en krimi ved poolen, men det kan også betyde eventyr og fysisk aktivitet. Tag med til en af Spaniens mere ukendte regioner - det er det hele værd.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.