Undervurderede skatte

PrintPrint Share this
WEEKEND: Spanien er spækket med vidunderlige oplevelser. Vi disker denne gang op med en række byer, der fortjener et besøg, selv om det ikke er her, turisterne flokkes til.

Fra travle Barcelona til majestætiske Madrid og solrige Sevilla.

 

Spaniens kendte byer er blandt de mest populære turistmål i Europa, men vi kan også prale af andre smukke byer, som måske ikke er den første, spanske destination, de fleste tager til. 

 

Tilgængelig for alle

 

Mens Spaniens forskelligartede landskaber er afgørende for den maleriske stemning, er det landets lange historie, der adskiller den ene by fra den anden. 

 

Plaza de España i Sevilla er et af de mest besøgte turistmål

 

Byer, der havde deres storhedstid under den spanske renæssance, er tydeligt forskellige fra dem, der har været beboet i århundreder af maurerne.

 

Barcelonas Familia Sagrada - endnu et af landets kendte must-see

 

En tur til Spaniens mindre besøgte byer giver os et unikt indblik i Spaniens lange og glorværdige fortid og byder samtidig på mindeværdige rejseoplevelser.

 

Salamanca

Lige midt i centrum af Spanien finder vi den eftertragtede universitetsby Salamanca, der kan takke de nærliggende stenbrud sin monumentale skønhed.

 

Dejlige Salamanca byder på masser historisk arkitektur

 

Det var nemlig herfra der blev hentet materialer til opførelse af de mange smukke bygninger.

 

Kælenavnet 'Den Gyldne By' siger næsten sig selv

 

Grundmaterialet er også årsag til byens tilnavn: 'Den Gyldne By'. Ved solnedgang opstår der nemlig et fortryllende gyldent lys, når solens sidste stråler rammer de gamle stenbygninger.

 

Byen emmer af historisk arkitektur, herunder den gamle katedral fra det 12. århundrede og La Casa de las Conchas - Muslingehuset - fra det 15. århundrede.

 

Bygningen er udsmykket med hundredvis af sandstens-skaller

 

Salamanca har været universitetsby siden 1218 og regnes i dag for at have et af Europas fineste universiteter med studerende fra alverdens lande.

 

Salamancas centrale torv er samlingsplads det meste af døgnet om sommeren

 

Besøget i Salamanca starter som regel på det centrale torv, Plaza Major. Her samles studerende dagen lang for at spise, drikke og synge, og om sommeren er der liv på pladsen det meste af døgnet.

 

Granada

Beliggende ved foden af den sydspanske bjergkæde Sierra Nevada er Granada mest kendt blandt turister for at huse det sagnomspundne citadel og palads Alhambra.

 

Her red det katolske kongepar gennem porten for godt 500 år siden

 

Men byen, som er hovedstad i provinsen af samme navn, tilbyder besøgende et spændende indblik i Spaniens mauriske historie, som definitivt sluttede, da Ferdinand og Isabella marcherede gennem byporten Puerta de Elvira i 1492.

 

Flere områder er et besøg værd

 

Både Albaicín og Sacromonte er en rundtur værd – ikke mindst mens det er lyst

 

Tag for eksempel den lille bybus linje 1 eller linje 2, som kører gennem begge kvarterer.

 

Et smugkig ind i et af grotte-husene i Sacromonte

 

Brug en eftermiddag på at vandre blandt blandt de smukke hvidkalkede bygninger i byens gamle muslimske kvarter. Området er er en fryd for øjet.

 

I Albaicín findes et utal af museer og gamle bygninger.

 

Ved solnedgang samles besøgende på udsigtspunktet den brolagte plads Mirador de San Nicolás, hvor unge holder til og sælger hjemmelavet kunsthåndværk.

 

Herfra er der en fantastisk udsigt over til Alhambra

 

Bilbao

Ved første øjekast synes Spaniens største havneby at være lidt kedelig.

 

Men besøgende, der tager sig tid til at dykke ned under Bilbaos industrielle facade, finder ud af, at der er rigtigt meget at udforske.

 

Byen er frem for alt på forkant med moderne arkitektur og kunst

 

Den mest kendte turist-attraktion er Guggenheim Museet; et af arkitekten Frank Gehrys mest spektakulære bygninger.

 

Bilbaos verdensberømte museum

 

Den kurvede titanium-beklædte bygning skifter hyppigt deres udstillinger af moderne kunst, så der er altid noget nyt at se.

 

En kort gåtur fra museet over den futuristiske Zubizuri-gangbro fører besøgende til byens historiske kvarter, som blandt andet byer på flere interessante kirker.

 

Basilica de Begoña ligger lidt uden for bycentrum

 

Den restaurerede Santiago Katedral går tilbage til 1300-tallet, og er et af de fremmeste eksempler på nygotisk arkitektur.

 

Den nærliggende Basilica de Begoña fra det 16. århundrede har flere store malerier af den italienske barokkunstner Luca Giordano.

 

Logroño

Den nordspanske by Logroño var engang en befæstet middelalderby, og byens gamle kvarter er stadig den største attraktion.

 

Smukke bygningsværker - og så er der noget til ganen: Gode vine og god mad

 

Den gamle bydel, El Casco Antiguo, er et kendt stop for pilgrimme på deres vandretur for at besøge Santiago de Compostela.

 

Med sine storslåede udskæringer og statuer er den gotiske Santa Maria de Palacio et besøg værd.

 

Santa Maria de Palacio besøges af pilgrimme på El Camino de Santiago

 

Men det er ikke kunst og arkitektur det hele.

 

Som centrum for vinhandel i La Rioja-regionen er Logroño kendt for sine spanske vine i topklasse, og byen byder også på et utal af spændende spisesteder.

 

Byens grønne midtpunkt El Paseo del Espolón 

 

Udsmykket med historiske haver er promenaden El Paseo del Espolón et af de foretrukne steder, hvor lokalbefolkningen afslutter dagen med en lille spadseretur.

 

Girona

I Spaniens nordøstlige region Catalonien finder vi den lille middelalderby Girona, der har en noget omtumlet fortid.

 

Byen er også kendt som 'Byen med de 1.000 belejringer'.

 

En tur rundt i byens gamle kvarter går forbi romerske mure, mauriske bade og gotiske kirker, og det er let at fare vild i labyrinten af smalle gader og brostensbelagte gyder.

 

Den sidste del af trappetrinnene op til katedralen

 

Et must er et besøg i El Catedral de Girona, men – ups – der er hele 89 trin op til katedralen, så tag dig god tid.

 

Katedralen er frem for alt kendt for det berømte broderede 'Skabelsens panel', der går tilbage til det 11. århundrede.

 

Den skønne promenade 'La Rambla de la Llibertat' med caféer, butikker og restauranter

 

Ourense

Vi slutter rundturen i Ourense, som er provinshovedstad i Spaniens nordvestlige region Galicien.

 

Byen er næsten ukendt blandt turister

 

Den ligger langs bredden af Miño-floden og er blandt andet kendt for sine mange smukke broer, hvoraf nogle kan dateres tilbage til den romerske æra.

 

Selvom hovedstaden er præget af en del nybyggeri, er den gamle bydel nænsomt restaureret og yderst velbevaret.

 

En tur rundt i de historiske gader tager den besøgende på rejse tilbage i tiden

 

Byens mærkeligt skrånende Plaza Mayor har flere bygninger fra det 18. århundrede.

 

Byens indbyggere holder til ved de varme kilder

 

Orense er også kendt for sine 'Pozas', som er varme kilder, der bobler op til overfladen rundt omkring i byen og ikke mindst langs bredden af Miño-floden.

 

Dyk ned i det ukendte

Selv om byerne ikke hitter på rejseselskabernes udflugter, er der ingen grund til at holde sig borte.

 

Tværtimod har du her en chance for at opleve byen for dig selv uden at blive overrendt af turister. Vi ønsker dig en god tur ukendte spanske rejsemål.

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque