Spaniere lykkelige over populære brands

PrintPrint Share this
REJSER: Bedst af alt er en super rejse på tilbud og visheden om, hvor de skal bo henne.

Danskere siges at være verdens lykkeligste folk, men spaniere synes nu også, at de er helt godt med. Og faktisk mener mere end halvdelen af dem også, at bestemte mærker kan gøre dem lykkelige, når ting som kærlighed, tryghed og den slags er i orden.

 

To markedsføringsfirmaer har analyseret spaniernes holdning til områder som turisme og restauranter. Det skriver Hosteltur.com.

 

Hvad synes du om..?

Undersøgelsen blev lavet i april og omfattede 544 personer mellem 18 og 55 år. De blev spurgt ud om deres holdning til mange ting som banker, sport, mode og alkohol og så altså turisme og restauranter.

 

På rejseområdet kunne bestemte brands som Iberia og hotelkæden Meliá gøre dem lykkelige, svarede de. Det er stærke brands, og de kan huske dem, så når de ser dem, bliver de glade.

 

Men det allerbedste for humøret var at gøre en god handel. Så kom muligheden for at bestemme, hvad der skulle ske på rejsen og “at føle sig hjemme” - ikke som en turist.

 

30 procent syntes, det var enormt vigtigt at kunne glæde sig til det sted, hvor de skulle sove.

 

Top ti brands

 

Forventningens glæde

De lykkelige øjeblikke begynder i planlægningsfasen. Derfor elsker de udspurgte søgemaskiner som Booking.com og Trivago.

 

Køn og alder er, ikke overraskende, vigtige faktorer for, hvordan bestemte brands får lykkebarometret i top. Kvinder tror for eksempel mere på, at brands er vigtige, end mænd gør.

 

Og hvilken slags restaurant giver opadvendte mundvige? En der ligger tæt på, føles hyggelig og har mad af kvalitet. MacDonalds og Burger King gør ikke nogen glade. Happy Meal er ikke lykken, men mange fremhæver små, lokale restauranter, som tilsammen udgør den største gruppe lykkebringere.

 

Mikrolykke

Spanierne har i store træk ændret holdning på det, som undersøgelsen kalder “mikrolykke”-området. De glæder sig nu over summen af små, glade oplevelser fra dag til dag. Det er det tætteste, man kan komme på drømmen om det perfekte, og det er øjeblikkets idé om lykke.

 

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque