Spar på vandet
Skrevet af Redaktionen, tor, 11/01/2018 - 01:00

Samfund og Politik
VIDEO: Ny kampagne sætter fokus på vandmanglen med en række gode råd til forbrugerne. Kender du nogen, der kunne lære noget af det?
Situationen i vores vandreserver fortsætter med at bekymre på trods af de store mængder nedbør.
Regeringen beder derfor alle om at være varsom med vandforbruget.
I det hydrologiske år har der været 43 procent mindre nedbør end normalt.
Ser vi på januar til december 2017, har det været det næst-tørreste siden 1965.
Officielt har der været tørke i landet fem år i træk.
Det skriver regeringen i en pressemeddelelse.
Opfordring til alle
En ny kampagne sætter derfor spot på, at vandbesparelse er noget vi alle skal være med til.
Kampagnesloganet er ‘El agua nos da la vida. Cuidémosla."
"Vand giver os liv, lad os passe på det."
Hvad kan vi gøre?
Eksempler på, hvordan vi kan passe på det, er ved at slukke for vandet når vi børster tænder, eller når vi sæber os ind i badet.
Det kan også spare på til 3.000 liter vand om måneden, hvis man vasker stort i stedet for småt, når tøjet skal i vaskemaskinen.
En vandhane der drypper, kan koste op mod 30 liter vand om dagen.
Vand er efterhånden en knap og kostbar ressource her i landet.
Vil ikke tvinge nogen
Tørken er et problem, som Landbrugs- Fiskeri- Fødevare- og Miljøministeriet skal tage hånd om.
Indtil videre har det været førsteprioriteten, at der ikke skal pålægges befolkningen restriktioner.
Kampagnen er heller ikke en restriktion, men et forsøg på at opfordre til, at vand bruges med omtanke.
Regeringen har skruet nogle kampagnevideoer sammen, og dem kan du se her:
Sluk vandet, når du børster tænder:
Sluk vandet, når du sæber dig ind under bruseren:
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.