Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Spies på nye hænder

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 30/10/2019 - 10:41

Rejser & oplevelser

REJSER: Klokken 10 blev den nye ejer præsenteret på en pressekonference i Stockholm. Spies-direktøren er stolt.

I de fleste danske hjerter har Simon Spies’ mesterværk fra 1956 nok en stor plads. Den 11. november 1956 blev de første 26 turister sendt med tog til Barcelona og derefter med skib til Mallorca.

Det var Spies, der først åbnede Spanien for danskerne.

Efter en omtumlet tilværelse siden Simon Spies døde som 62-årig den 16. april 1984 - samme dag som Dronning Margrethe fyldte 44 år - overgik ejerskabet senest til Thomas Cook Northern Europe, der ikke var med i konkursen på grund af gode regnskaber.

Udover Spies Rejser ejer Thomas Cook Northern Europe også Ving, Tjæreborg, Globetrotter og flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia.

Op til afsløringen af den nye ejer i dag, sagde Spies-direktør Jan Vendelbo i går til Ritzau:

- Man kan sige, at en handel som den, vi præsenterer i morgen, normalt vil tage 12 til 18 måneder at gennemføre. Og den har vi gennemført på tre og en halv uge. Så det er gået hurtigt.

Inden dagens afsløring skortede det ikke på gæt om, hvem den nye ejer ville være. Blandt emnerne var både kapitalfonden Triton, der i forvejen ejer Sunweb, det kinesiske rejse-konglomerat Fosun eller en helt tredje.

Og de nye ejere blev

Den 57-årige norske milliardær Petter Stordalen køber gennem sit selskab Strawberry Group 40 procent sammen med Altor Fund V ogå med 40 procent samt TDR Capital med 20 procent.

Petter er storinvestor i hoteller - også i København - og beskrives som en meget farverig karismatisk type. 

Ved offentliggørelse i Stockholm blev der jublet over, at køberen ikke var en ren kapitalfond, men derimod en person, der investerer på lang sigt og ønsker at udvikle dem.

Jørgen Vendelbo kunne efter nyheden næsten ikke få armene ned. Til TV2 sagde han, at alle var meget glade for den nye ejer.

Ved pressekonferencen i Stockholm sagde Petter Stordalen:

- I dag er en stor dag for en mand, der elsker rejsebranchen. Spies-gruppen i Norden har opbygget en portefølje med stærke nordiske brands, og er i dag kronjuvelen blandt nordiske rejsearrangører. Derfor er jeg utrolig stolt over, at vi sammen med to solide partnere er landet på en løsning, der giver os mulighed for at sikre disse selskabers fremtid. Og ikke mindst at de 400.000 gæster, der allerede har booket juleferie og sommerferie gennem Spies, Ving, Tjäreborg og Globetrotter, nu får deres rejse gennemført.

Måske kan Stordalen ligefrem give Spies Rejser noget af den samme kolorit, som Simon Spies gjorde...
 
 

Kommentarer

Ja, Jeg kan godt huske den TV udsendelse om Janni Brodersen i 90', som kørte Spies koncernen nedenom. Bla. ved at lade sin bror lege valutaspekulant, som kostede Spies 180mio. Men også ved at købe dyre fly m.m. Men Simon Spies var presset af arveloven og måtte gifte sig. At det så blev en dansepige med et hestegrin, var nok hans største fejl nogensinde. Alligevel er det utroligt, at Spies er et så godt et varemærke, at det er i live til i dag. Måske har Simons ånd alligevel svævet over selskabet og passet det i stilhed. Og denne ånd kunne så være den ligefremme nydelsesstil som netop bør være kendetegnet ved en god ferie.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.