Spiller for 380... æg
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 15/07/2015 - 10:47

Kunst & kultur
MUSIK: Sanger har givet intimkoncert for et noget alternativt publikum. Der var i hvert fald ikke brug for udsmidere og nok heller ikke happy hour i baren.
Sangeren Antonio Orozco, der også er kendt fra den spanske udgave af sangkonkurrencen The Voice, har givet koncert på en fertilitetsklinik i denne uge.
Publikum var 380 befrugtede æg.
Iklædt blå klinikkittel og -bukser, kirurg-hat og akustisk guitar gav han intimkoncert på Institut Marqués i Barcelona.
Og hans sætliste var ikke helt tilfældig. Estoy hecho de pedacitos de ti (Jeg er lavet af små stykker af dig), Devuélveme la vida (Giv mig livet tilbage) og Tres Corazones (Tre hjerter), der alle er en del af hans repertoire på hans turné rundt i Spanien under titlen Origen (Oprindelsen).
Klapsalverne var nok begrænsede
Forskere fra Institut Marqués afsluttede et projekt for to år siden, som viste, at vibrationerne fra musik kan mærkes af et befrugtet æg og er til gavn for deres udvikling og øger dermed chancerne for succes i fertilitets-behandling med fem procent, skriver El País.
Instituttet har siden sørget for, at der altid bliver spillet musik for på stedet. Hvorvidt livemusik er endnu bedre for de små mennesker in spe, er der så vidt vides ikke forsket i. Endnu.
Orozco siger selv, at det var en af de mest specielle oplevelser i hans liv.
Vidste du?
Kan måske også interessere dig
Brand i Córdobas Mezquita Katedral
VIDEO: Branden blev opdaget fredag aften og har forårsaget skader i tre kapeller. Læs om, hvordan den opstod.
Kaos i sigte for rejsende med blandt andre Ryanair, easyJet og Norwegian
Strejker fra i dag i mange spanske lufthavne.
Nogle af årstidens bedste vandreture
WEEKEND: Kom med på toppen af de høje bjerge og i bunden af de dybe kløfter. Der, hvor denne årstid er smukkest.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.